Man kan knapt nok kalde det her en opskrift.
Men de smager altså forrygende som snack til en drink – hvis man kan lide blåskimmelost. Det kan jeg. Det var en helt almindelig del af kosten hjemme hos mine forældre, og som barn spiste jeg store humpler hjemmebagt franskbrød med roquefort. Der var aldrig nogen, der havde fortalt, at det skulle være “avdr”.
Forleden ryddede jeg op på mit skrivebord. Lige så ordentligt som jeg holder mit skrivebord på arbejde, lige så rodet er det af en eller anden grund herhjemme…
Nå, men blandt de utallige ting, der skulle kigges igennem, var ens tor samling fotokopierede opskrifter. Og blandt dem fandt jeg en liste over retter, jeg havde serveret til julefrokosten for Canasta-klubben i 2017. Mange af dem kunne jeg slet ikke huske, at jeg havde lavet!
Det her var formentlig den største succes i min snack-servering for pigerne i canastaklubben til julefrokosten 2019.
Alle kunne lide parfait’en, men hold da op, hvor var det en stor portion! Der står i opskriften, at den rækker til 4 til 6 personer. Vi var seks, og jeg havde over halvdelen tilbage, da pigerne gik, og det var selvom de fleste tog to gange af den.
Den holdt sig rimeligt godt i køleskabet, men alligevel måtte jeg smide en del ud. Så næste gang bliver det kun en halv portion af nedenstående opskrift!
En parfait er egentlig en isdessert. Men i England kan ordet parfait (som er fransk og betyder “perfekt”, intet mindre) dække over en let paté, der typisk laves af ande- eller kyllingelever, og som sødes med likør.
Og sådan én er det her altså.
Jeg skynder mig lige at skrive, at jeg IKKE serverede den hvide gløgg med romflødeskum.
Ikke fordi det ikke lyder godt, men fordi det var velkomstdrinken til canasta-klubbens julefrokost 2019, og så syntes jeg ikke lige, at flødeskum hørte hjemme der.