Jeg bagte de her lørdag formiddag, som gæsterne skulle komme klokken 16.30 – og jeg var pavestolt. De var faktisk overhovedet ikke nemme at lave, men jeg syntes, de lykkedes SÅ godt.
Jeg var så tilfreds med mig selv, at jeg satte dem i et højt glas på bordet, lige så snart de var kølet af – og gik og beundrede dem i løbet af dagen. Den slags hybris har det med at udløse nemesis.
Denne opskrift faldt jeg over i et katalog fra Netto – og den viste sig at være virkelig god. Pigerne fra canastaklubben vendte i hvert fald tommelfingeren opad.
Drunken Devils on Horseback. Jo, det hedder de faktisk – fulde djævle til hest. Det lyder jo helt tosset. Forklaringen skulle være at de oprindeligt hed “on hogsback” – hogs er svin på engelsk – fordi der jo indgår bacon i opskriften, men at navnet så med tiden er blevet forvansket til det sjovere “on horseback”.
Jeg kunne simpelt hen ikke stå for navnet på den her. Og med tanke på, hvor hårdt et muldyr – eller et æsel – kan sparke bagud, kan jeg sige, at denne drink nummer to til canastaklubbens julefest langt fra var lige så uskyldig som drink nummer et.