Nå, på en aften, hvor jeg overhovedet ikke har fået noget spændende at spise (jeg kogte spaghetti, vendte det med færdig pesto, og spiste en frikadelle fra slagteren til….), kan jeg mindes bedre aftener med denne opskrift med røget hellefisk.
I sommeren 2015 faldt jeg over en over en opskrift på koldskålscheesecake på nettet og syntes, at det bare lød vildt lækkert. Så jeg lavede den på en fridag og vandrede over til mine kolleger på redaktionen – jeg bor tre-fem minutters gang fra min arbejdsplads – med kagen. Den gled bestemt også ned 🙂
Forleden var søster og jeg hjemme på weekend hos vores far.
Det er længe siden, vi har været det sammen, for søster har haft en skøn, men også temmelig vanskelig, stor schæfer i godt 11 år. Og han brød sig ikke om at overnatte andre steder end hjemme. Han brød sig så heller ikke om at køre bil. Eller om andre dyr. Men han var verdens bedste hund alligevel.
Nå, men altså, for nylig fik han leversvigt og efter råd fra dyrehospitalet blev han aflivet. Der var umådelig stor familiesorg ovenpå det. Han var jo et elsket medlem af familien.
Men der ER ting, må vi indrømme, der er nemmere uden ham, selv om det føles forræderisk at sige det; for eksempel at søster nu kan overnatte ude.
Vi blev enige om, at jeg skulle bage en kage til eftermiddagskaffen hos far, og jeg havde netop lagt denne opskrift til side som en “må-prøves-når-lejlighed-byder-sig”. En rig chokoladekage bager man ikke bare til sig selv, for man når simpelt hen ikke igennem den, inden resterne skal smides ud.
Den var nem at lave og blev vildt god. Den er virkelig chokolade-lækker – men man (i hvert mig) kan ikke spise mere end et stykke. Den mætter helt utroligt på grund af al den gode chokolade, der er i.
Man kan formentlig godt servere den med let pisket flødeskum eller cremefraiche. Jeg serverede den nu bare med hindbær.
Jeg havde spist et stykke aftenen før, vi tog afsted. Hos far spiste vi af den både eftermiddag og aften, og alligevel var der så meget tilbage, at vi alle tre fik et stykke til vores aftenskaffe både søndag og mandag! Så der er en 12-14 gode stykker i sådan en kage.
100 gram god mørk chokolade (mindst 70 procent kakaoindhold)
100 ml fløde
1 spsk flormelis
25 gram smør
Forvarm ovnen til 175 grader. Smør en 24/26 centimeter springform med smør.
Pisk det bløde smør med sukker og vaniljesukker og tilsæt æggene et ad gangen.
Sigt mel, bagepulver, natron og kakao sammen i en separat skål. Vend melblandingen ned i smørdejen ad et par omgange og vend det med en spatel eller træske. Tilsæt chokoladen.
Rør kærnemælken i ad flere omgange.
Hæld dejen over i springformen og bag kagen i cirka 40 minutter. Tjek om kagen er færdig ved at stikke en kniv (eller en strikkepind) ned i dejen. Hvis den kommer op ren og uden dej på, er kagen færdig (se note 1).
Når kagen er færdig, lader du den stå og køle af i sin form i 15-20 minutter.
Topping: Smelt forsigtig chokolade, smør, fløde og flormelis sammen i en gryde over lav varme og rør rundt, indtil blandingen er blank, blød og lækker.
Spred blandingen ud over kagen. Dekorer eventuelt kagen med for eksempel hindbær.
Sæt kagen i køleskabet, så overfladen stivner.
Note 1: I min ovn skulle kagen have 45 minutter. Tjek endelig, som beskrevet, at kagen nu også er gennembagt, inden du tager den ud af ovnen.
(opskriften er fra det trendy, københavnske pop-up bageri Sweet Sneak og stod at læse i nummer 128 af madbladet Mad&Venner)
Koldskål behøvede hverken min mor eller min farmor en opskrift på. Men det gjorde jeg altså, da jeg overvejede, hvordan jeg fik den kærnemælk, jeg havde fået tilovers fra et andet projekt, brugt.
Koldskål er en traditionel dansk sommerdessert, der opstod i starten af 1900-tallet, da kærnemælk blev almindeligt i Danmark.
“Uh koldskål – det er ellers dejligt. Det har jeg slet ikke tænkt på i år,” sagde min far i telefonen, da jeg fortalte, at jeg havde lavet koldskål til mig selv til det næste par dage.
For koldskål er netop noget, som danskerne først rigtigt kommer i tanke om, når det bliver varmt. Og det har det som bekendt ikke været endnu. Men de to forgående somre, hvor vi har haft fem-seks uger med høje temperaturer, har supermarkederne haft svært ved at følge med efterspørgslen, for mange køber den – i øvrigt udmærkede – færdiglavede variant fra mejerierne.
Det er nu rasende nemt at lave selv, og den opskrift jeg fandt, som så mest “rigtig” ud, var netop fra mejerigiganten Arla.
Det eneste, jeg har ændret fra originalen, er, at jeg bruger A38 1,5 procent istedet for den fuldfede tykmælksvariant – og det smager altså rigtigt godt og “fedt” nok.
Selve koldskålen er såmænd ikke så kalorietung. Ifølge Arla rummer en portion 200 kalorier. Men fedtindholdet er 38 procent. Og så kommer jo kammerjunkerne – og DE er fyldt med kalorier. Prøv engang at kigge på kalorietallet på en pose kammerjunkere, og du vil blive overrasket. Jeg spiste 50 gram kammerjunkere – det er sådan cirka 10 styk – og dermed kunne jeg lægger 235 kalorier oveni de 200 for selve koldskålen!
Nå, man skal jo også nyde maden, tilværelsen og sommeren 🙂
Klassisk koldskål
(4 personer)
2 æggeblommer, pasteuriserede
3 spsk sukker
En halv vaniljestang
2 spsk citronsaft
0,5 liter kærnemælk
0,5 liter A38 økologisk tykmælk (eller 1,5 procent, se tekst ovenfor)
Hertil: kammerjunkere
Pisk æggeblommer, sukker og kornene fra vaniljestangen luft og luftigt.
Tilsæt citronsaft og kærnemælk og pisk det sammen. Vend tykmælk i og rør godt rundt.
Stil koldskålen tildækket i køleskabet indtil servering.
PS: Jeg kan nu godt lide, at koldskålen lige har stået ude et kvarters tid inden servering, så man kan smage den. Køleskabskold mad er ikke så interessant.