Hvis man nu er på ferie i Egypten og tænker over, hvad man dog skal tage med hjem, kan man jo prøve med tørrede hibiscusblomster. Man kan købe dem på markeder dernede, og de koster tæt ved ingenting.
De fleste, der har været på ferie i Egypten, har også prøvet at drikke hibiscussaft. Jeg tror, det er den mest almindelige form for saft i landet – i hvert fald den, de fleste egyptere selv drikker. Saften har en flot lillarød farve og en eksotisk smag.
For nogle uger siden havde jeg inviteret en veninde på lørdagsmiddag og (som sædvanligt) afprøvede jeg derfor en ny opskrift. Mine venner ved godt, at de ofte er prøveklude for et nyt eksperiment.
Som regel går det godt (undtagen dengang jeg havde købt en mørbrad, der lugtede af svinestald, eller da jeg hældte masser af æbleeddike i en ret i stedet for æblecider…), og det gjorde det også denne gang.
Smagsmæssigt, altså. Læs videre Siciliansk parmigiana di zucchine (en slags vegetar-lasagne)
Jeg har ændret så meget på denne opskrift, at jeg kunne kalde den min egen, hvis jeg var mere samvittighedsløs. Det er jeg så ikke, og grundopskriften er rettelig Lone Kjærs – fra hendes dejligt uhøjtidelige kogebog “Sund på den fede måde”.
Ingen løftede pegefingre, ingen hysteri, bare sund fornuft og sund mad.
Når jeg har ændret i opskriften, skyldes det dels ingredienser, jeg ikke kunne skaffe, og dels min aversion mod at spise tigerrejer generelt. Dels bryder jeg mig faktisk ikke ret meget om smagen (og så er det jo nemt at være “hellig”), og dels har jeg en – håber jeg – sund modvilje mod at spise noget, der er skidt både for mennesker og miljø. Læs videre Fuldkornsfettucine med cremet zucchini og rejer
Det er faktisk ikke mig, der har lavet den lækre bulgursalat på billedet. Det er en god bekendt, Frans, der lavede den til en overdådig frokost på hans og vores fælles veninde, Ullas, fødselsdag her i februar.
Og så kom jeg i tanke om, hvilken “revolution” det var, da Sonja Bock og Tina Scheftelowitz allerførste bog, “Suveræne salater”, udkom i 1997.
Da jeg i 1983 startede på Journalisthøjskolen, var det vildeste man kunne købe ud over “God mad, let at lave” – altså bortset fra nogle enkelte gourmetkogebøger, som langt oversteg mine evner og pengepung – Kirsten Kaarups vegetar-kogebøger. Den første, “Vegetariske festmiddage”, var udkommet i 1980, og den næste ,”Vegetarisk køkken”, kom i 1983.