Jeg har ikke noget flot færdig-foto af den her ret, for jeg glemte helt at fotografere, da retten var færdig!
Jeg havde været til kaffe hos en gammel skoleveninde, og da jeg vendte tilbage til mit barndomshjem, syntes min far, at jeg havde været væk længe nok. Eller rettere; han syntes, han skulle vente lige længe nok på mad!
Læs videre Braiseret svinebryst med øl, rødbeder og gulerødder
Min mor brød sig vist ikke om russisk salat. I hvert fald fik vi aldrig den røde salat, da jeg var barn, så det var først som voksen jeg fandt ud, at den smagte godt.
I De Danske Vægtkonsulenters (DDV) bog “Æg, mælk og ost” er der en opskrift på russisk salat. Det er en temmelig stor portion, og det er aldrig gået op for mig, om DDV anser det for at være en frokostret eller en hovedret. Men jeg spiser altså portionen som aftensmad.
I 2005 havde jeg endnu det fedeste job, jeg nogensinde har haft; over en cirka to-årig periode, arbejde jeg nemlig delvist for Midtjyske Mediers lørdagstillæg FRI, som dengang såvel som nu bliver bestyret af Henrik Sejerkilde, den eneste journalist, der har totalt carte blanche til at rette, ændre og slette i mine artikler. Det bliver de nemlig altid bedre af. Han er bare så hamrende dygtig – og selv umanerligt velskrivende i sin ugentlige klumme.
I kølvandet på et krav om besparelser blev jeg imidlertid flyttet fuldtids tilbage på Dagbladet, og Henrik blev ladt alene tilbage med sit lørdagstillæg – dog med ret til at bruge Berlingske Tidendes flotte feature-artikler. Men det var altså slut med (for mit vedkommende) at rejse til København fem-seks gange om året og bruge fire dage hver gang på at lave 4-6 store interviews, der skulle bære de næste ugers lørdags-tillæg.
Læs videre Bagte rødbeder med gedeost – en rigtig efterårsret
Nogle mennesker smækker bare lige et gyldent franskbrød med sprød skorpe eller 18 fantastiske, luftige boller sammen – og fatter ikke, at andre (mig for eksempel) synes, det er svært at gøre det samme.
Andre mener, at det er svært at lave risotto.
Jeg opdagede først, at det var almindelig opfattelse, at risotto ikke hører til blandt de nemmere ting at fremstille i et køkken, efter jeg havde lavet adskillige af slagsen. Og det er ikke for at blære mig, men jeg har altså aldrig nogensinde lavet en mislykket risotto. Jeg synes virkelig ikke, det er vanskeligt at lave en god én.
Der er ingen hekserier, og det kræver ingen kokkekundskaber eller behændige hænder. Det eneste, det kræver, er tålmodighed og at man er til stede og opmærksom.