I oktober var jeg sammen med min ældste veninde – ikke af år, men hende jeg har kendt længst – på ferie i Vilnius.
Jeg ved simpelthen ikke, hvorfor vi kom til at tale om min årlige julefrokost for canastaklubben (men vi taler nu i det hele taget ret meget om mad 🙂 ), men jeg kan huske, at jeg beklagede mig lidt over, at jeg var blevet så gammel, at jeg synes, det er svært at overskue, når det hele skal være færdig nogenlunde samtidig. Og så brokkede jeg mig også lidt over, at jeg tilbragte så meget tid i køkkenet i stedet for sammen med veninderne – og det til trods for, at jeg jo altså elsker at lave mad til dem.
