Dette er den anden ting (sammen med bluecheese-fyldte dadler), som jeg servede til velkomstdrinken til årets julefrokost i 2017.
En lidt mærkelig ting, faktisk, til en julefrokost. Egentlig passer opskriften meget bedre til en sommerdag. Men jeg havde lige fået kogebogen, og så skulle der afprøves opskrifter!
Dette er en madsalat. Altså et helt måltid i sig selv og ikke tilbehør til kød eller fisk.
Jeg synes, den er meget lækker, nem at lave og mættende, men jeg er så også en af dem, der vældig godt kan lide tørrede bønner og linser. Det er bestemt ikke alle mennesker, der kan det.
Jeg har snydt lidt. Jeg købte nemlig Urtekrams allerede kogte røde bønner (kidneybønner), som jeg synes er gode, og som ikke er tilsat alt muligt skidt og E-numre, men kun salt.
Til gengæld lagde jeg tørrede kikærter i blød og kogte dem dagen derpå, for jeg synes IKKE, at dåsekikærter er værd at spise.
Dressingen er god. Så god, at jeg synes, der er for lidt af den. Jeg lavede halv portion af salaten, og derfor burde den halve portion dressing have været rigeligt til mig. Men jeg spiste det hele. Så hvis du laver opskriften herunder til fire personer, synes jeg, at du skal lave dobbelt portion dressing.
(4 personer)
260 gram tune i vand eller olie
80 gram tørrede kidneybønner (eller på dåse, se ovenfor)
80 gram tørrede puylinser
80 gram tørrede kikærter (de skal udblødes i mange timer først)
120 gram babyspinat
200 gram græsk yoghurt
32 gram syltede, grønne jalapenos
20 gram mayonnaise
2 stænk tabasco (eller mere, hvis du kan lide det hot)
1 stilk dild (jeg kom mere i – smag og behag)
salt
Kog bønner, kikærter eller linser efter anvisningen. NB! Kikærter skal udblødes mange timer, se på posen. Skyld babyspinaten og dræn tunen.
Bland græsk yoghurt, mayonnaise og tabasco sammen, inden du tilsætter hakket jalapenos og dild. Smag til med salt til sidst.
Anret dressingen i bunden af en tallerken, kom bønner og tun ovenpå og afslut med babyspinat.
(opskriften er fra Cofoco Le Marché og har været bragt i bladet Copenhagen Food marts/april 2015)
På kontoret på den anden side af gangen fra mit sidder der fire muntre unge kvinder – Helle, Camilla, Karina og Sanne. En gang imellem har jeg svært ved at huske, at jeg har været så ung – og at jeg har været så aktiv og med så meget lyst på arrangementer, fester, koncerter og andet godt.
Men det, jeg er mest imponeret over, er, at de næsten altid har frokost med. Og det er ikke to kedelige klap-sammen med leverpostej. Hvis ikke det er delikate rester fra aftenen før, er det masser af ting i forskellige boxe, der skal varmes, arrangeres og hvad-har-vi-her. Hvis jeg overhovedet spiser frokost, er det noget, jeg henter på Statoil overfor! Nej, godt nok ikke grillmad, men deres sandwich og håndmadder er nogenlunde lige så kedelige, bare ikke lige så fedende.
I dag havde Camilla fyldte auberginer med til frokost. Og fortalte mig i vores fælles te-køkken (jeg bruger det kun til at hente vand til min kaffe – jeg er så krukket, at jeg ikke kan drikke den kaffe, de andre henter i den store automat i kantinen) at hun elsker auberginer, bare de er helt gennem-tilberedte og bløde.