Tag-arkiv: frokosret

Halloumi med olivensalat

Måske ser det ikke ud af så meget, men det smager bare så dejligt, let og sommerligt.

Jeg troede egentlig, at jeg for længst havde skrevet denne opskrift ind, for jeg har lavet den flere gange – og hver gang tænker jeg, at det smager da bare usandsynligt godt.

Men det havde jeg så ikke, så nu kaster jeg mig ud i det.

Jeg lavede retten igen forleden, hvor det var rigtigt varmt – vi har supergodt pinsevejr i år – og drak retsina til. Jeg nød det bare SÅ meget. Jeg er ikke én af dem, der mener, at retsina kun smager godt i Grækenland. Om sommeren køber jeg af og til en flaske herhjemme og nyder det iskoldt.

Læs videre Halloumi med olivensalat

Græske vindolmere

Jeg har fået vindolmere i mange versioner – nogle med pinjekerner eller rosiner eller oksekød eller… De her er mere enkle, men gode.

Et andet sted her på bloggen kan man finde opskriften på en oksekødspie, pakket ind i vinblade. Og med smag af Grækenland. Den er helt fantastisk, men lidt arbejds- og tidskrævende.

Det er vindolmerne her ikke.

Læs videre Græske vindolmere

Opskrifter med auberginer

marias aubergine
I rå tilstand er auberginen umådelig smuk. Ikke mindst her i min gode veninde Marias drivhus.

På kontoret på den anden side af gangen fra mit sidder der fire muntre unge kvinder – Helle, Camilla, Karina og Sanne. En gang imellem har jeg svært ved at huske, at jeg har været så ung – og at jeg har været så aktiv og med så meget lyst på arrangementer, fester, koncerter og andet godt.

Men det, jeg er mest imponeret over, er, at de næsten altid har frokost med. Og det er ikke to kedelige klap-sammen med leverpostej. Hvis ikke det er delikate rester fra aftenen før, er det masser af ting i forskellige boxe, der skal varmes, arrangeres og hvad-har-vi-her. Hvis jeg overhovedet spiser frokost, er det noget, jeg henter på Statoil overfor! Nej, godt nok ikke grillmad, men deres sandwich og håndmadder er nogenlunde lige så kedelige, bare ikke lige så fedende.

I dag havde Camilla fyldte auberginer med til frokost. Og fortalte mig i vores fælles te-køkken (jeg bruger det kun til at hente vand til min kaffe – jeg er så krukket, at jeg ikke kan drikke den kaffe, de andre henter i den store automat i kantinen) at hun elsker auberginer, bare de er helt gennem-tilberedte og bløde.

Læs videre Opskrifter med auberginer