
Hvilket barn kan ikke lide pandekager? Der er et eller andet utroligt hyggeligt ved pandekager – lige fra at smatte sin egen pandekage til med sukker og marmelade (den danske børneversion) over de mexikanske tortillas med krydret kødfyld til de elegante franske crepes med sukker, smør, appelsinsaft og Grand Marnier (crepes Suzette).
Pandekagerne i opskriften her er lavet med kærnemælk, æg og mel. De er nemme, velsmagende og mættende. De kan også laves med laks og salat, og jeg formoder, at man kan lave en kød-version med noget fedtfattigt hakket oksekød. Under alle omstændigheder er det forholdsvis hurtig lavet, velsmagende (slanke-)aftensmad.


