Alle indlæg af admin

Klassisk forloren hare

forloren hare
Forloren hare på bordet.

Jeg elsker farsbrød.

Ja, faktisk elsker jeg farsmad; frikadeller, karbonader, slagterens hjemmelavede pølser, moussakka, lasagne – you name it.

Når jeg taler med andre, der lige som mig selv ikke spiser ret meget kød, kan jeg godt høre, at det er meget mærkeligt at foretrække fars. Når de skal have kød en gang imellem, skal det være et godt stykke oksekød, gerne en steak. Det er det, de af og til drømmer om.

Det gør jeg aldrig. Faktisk er jeg ikke særlig vild med hele stykker kød med undtagelse af mørbradbøffer og en gennemmør okserullesteg.

Læs videre Klassisk forloren hare

Quiche med artiskok, asparges og skinke

quiche med artiskok
Quiche med artiskok, skinke og asparges.

Det er måske en lille smule snyd med denne opskrift – for jeg har faktisk bragt den før her på bloggen. Men det var lige i den spæde start med bloggen, hvor jeg tror, den “druknede”, fordi den var én ud af flere opskrifter i det samme indlæg – det er én af de ting, jeg har lært: Kun en opskrift i hvert indlæg!

Jeg havde heller ikke nogen ordentlige billeder dengang, fordi jeg bare var kommet i tanke om, at den opskrift ville jeg da bringe – men det var et halvt år siden, jeg sidst havde lavet den, og da havde jeg ikke fotograferet.

Det gjorde jeg så denne gang – og selvfølgelig var det så lige denne gang, at siderne i tærten faldt ned under bagningen!

Læs videre Quiche med artiskok, asparges og skinke

Broccolisalat med granatæble og rosiner (tilbehør)

broccolisalat
Rå broccolisalat – sundt og lækkert.

Jeg har længe ønsket mig kogebogen “Green Kitchen Stories”, og forleden fik jeg den så af min far og min søster i fødselsdagsgave.

Den er akkurat lige så god, som jeg havde regnet med, og nedenstående opskrift er kun den første af en række, jeg skal have afprøvet.

Det er vegetarmad – ofte med forslag til veganere – men den kan snildt bruges af folk med hang til fisk og kød også. Salaten her går for eksempel rigtigt fint som tilbehør til et stykke kød.

Jeg spiste den til en quiche med blandt andet skinke. Den opskrift får I en anden dag – og quichen kan i øvrigt sagtens laves uden skinken…faktisk tror jeg, at den vil være bedre uden…og så er det jo vegetarmad.

Læs videre Broccolisalat med granatæble og rosiner (tilbehør)

Lækre tapas på Kaffeladen

Lækker mad på Kaffeladen
Lækker mad på Kaffeladen Valentinsaften – måske gentager de successen? Vi kan da håbe.

Jeg ved faktisk ikke, om indehaver af Kaffeladen, Hanne Max Christensen, har tænkt sig fremover at tilbyde tapas-serveringer som den, hun fyrede af Valentinsaften. Men måske – ved særlige lejligheder?

Man kan jo prøve at spørge hende, hvis ikke man nåede det i fredags, hvor Kaffeladen havde særligt aftenåbent for ægtefolk, kærestepar og andre…for eksempel mig og min veninde fra gymnasietiden, Syss, der havde valgt denne af alle aftener til at kigge forbi.

Nå, vi besluttede os for, at vi da godt kunne dele rum med alle de forelskede par, mens vi fik ordnet verdenssituationen og gennemdiskuteret, hvad der var sket siden vi sidst så hinanden for et halvt år siden, så vi valgte tapas-menuen på Kaffeladen, fordi tapas passer godt til at veninde-sludre hen over 🙂

Læs videre Lækre tapas på Kaffeladen