Kikærter er lækre.
Ikke bare som hummus (der så bestemt ikke hører til blandt de retter, man bliver slankere af) men også i alle mulige andre sammenhænge.
Retten her er fra Gordon Ramsays “Spis sundt”, og det eneste besværlige ved den er, at man skal huske at sætte kikærterne i blød, 12-24 timer inden man skal bruge dem. Med mindre man da gør, som Ramsay foreslår, og køber dem på dåse.
Det gør jeg ikke.
Jeg erkender, at dahl ikke er sådan en ret, man ser og tænker “nej, hvor lækkert – det må jeg prøve”…
Jeg tror faktisk, at man skal have prøvet at spise dahl for at vide, hvor lækkert det egentlig er. Og så skal man endda kunne lide linser.
Det kan jeg. Jeg tror, jeg kan lide alle linser, tørrede bønner, kikærter, korn og ris, som findes – næsten da.
Egentlig er det vist lige så meget en sommerdessert-ting som en vinter-ditto.
Men jeg havde stikkelsbær i fryseren og skulle stille med en kage-ting til nytårsaften. Så derfor denne Camilla Plum-opskrift.
Den smager dejligt og er frisk og let.
Godt nytår til alle jer, der kigger ind på min blog nu og da.
Nytårsaften har aldrig været min kop te. Jeg husker en nærmest uendelig række af “fester”, hvor alle har klædt sig festligt på, forventningerne er skruet helt urimeligt i vejret, og forstanden ryger ud efterhånden som spiritussen ryger ind.
Jeg tror faktisk kun, jeg har været til en enkelt nytårsfest, som jeg virkelig nød (ud over de nytårsaftener, jeg tilbragte i fred og ro med mine forældre og god mad) – det var hos et vennepar, Karin og Jørgen, og vi var masser af mennesker, der alle hjalp med madlavning, borddækning, underholdning med mere. Alderen gik fra omkring 10 år og op til omkring de 75, tror jeg, og selv om selskabet da ud på aftenen var selskabeligt overrislede, var der ingen vanvittige stunts, ingen ophidsede diskussioner og ingen pinlige scener. Kun sang, samtale og samvær. Det var godt.