Jeg har – som ofte før skrevet her – ikke nogen overvældende veludviklet sød tand. Men rabarber, dem kan jeg lide!
Jeg ved ikke, om det er fordi, det er noget af det første, der dukker op af jorden og insisterer på, at nu er det altså ved at være seriøst forår/forsommer – eller om det er det faktum, de både kan bruges i det søde og det salte køkken, der gør mig så positivt stemt overfor de røde stængler.
” Åh, jeg opgiver altid på forhånd, når jeg læser om islagekage, for så er der alt det bøvl med at køre det i ismaskine og gøre den rent bagefter,” sagde min søster, da jeg fortalte hende, at jeg ville lave islagkage til årets canastaklub-julefrokost.
Men denne her skal ikke køres i en ismaskine! Hurra!
Det er selvfølgelig helt klassisk dansk at servere marinerede sild til en julefrokost. Om ikke andet er det en slags undskyldning for at drikke snaps.
Hvis altså man kan lide snaps.
Det kan vi i canastaklubben. Ikke sådan at vi drikker meget, men vi snupper en eller to til silden, fordi vi faktisk kan lide snaps.
Tærten her smager bare suverænt godt!
Ja, jeg blev da helt salig, da jeg smagte på den, efter den var kølet ned og kun en smule lun. Og så med flødeskum til…englesang!
Selvom der er marcipan og en del sukker i, giver de syrlige rabarber godt modspil og gør, at tærten ikke bliver kvalmt sød.