Alle indlæg af admin

Ristede kastanjer – ren juleromantik

kastanjer
Kastanjer smager supergodt – også med et glas hvid gløgg til.

Toppen er selvfølgelig at købe sine ristede kastanjer ved en kastanjesælger i sneen og kulden i London eller Paris (jeg har set dem begge steder).

Men nu er det jo ikke os alle, der lige smutter en tur på storby-shopping op til jul (men jeg tror altså, jeg gør det…måske til næste år 🙂 ) og så kan mindre også gøre det.

Kastanjer smager ganske udmærket, når de har været en tur i en ovn.

Læs videre Ristede kastanjer – ren juleromantik

Hvid gløgg – og mulled wine

 

hvid gløgg
Der stod en sød hvidvin i originalopskriften, men jeg valgte en halvsød, vel vidende at jeg ikke er nogen sukkergris.

Jeg er ikke overvældende glad for den klassiske røde, søde gløgg med bunker af mandelsplitter og rosiner.

For julens og hyggens skyld kan jeg godt overtales til et glas ved en kollega-sammenkomst eller hos venner, når den bliver serveret for mig, men jeg laver den aldrig selv.

Jeg kan meget bedre lide alternativerne; hvid gløgg (med mandelsplitter og rosiner) eller den engelske Mulled Wine, som er varm rødvin med krydderier, men uden mandler og rosiner.

Læs videre Hvid gløgg – og mulled wine

På gensyn om nogle dage…

gave
Min søsters første kalendergave til mig var disse 24 små lys. Jeg har fire med til København samt hjemmebagte pebernødder! Så kan jeg lave lidt hotelværelse-julehygge…bare ikke røgalarmen går i gang…

Jeg skal lige et smut til hovedstaden.

Dels har jeg fem interviews, der skal laves, og dels skal jeg hygge mig med at gå i jule-Tivoli, møde en af mine allerbedste veninder, Ulla, samt spise middag med min mega-søde ex-praktikant Astrid. Og der skal da også shoppes lidt ind imellem interviewene.

Men det betyder altså, at der ikke bliver lagt opskrifter her på bloggen før fredag den 6. december.

Læs videre På gensyn om nogle dage…

Juletapas og spansk vin på Cafe Aas

pinjekogle
Der var pyntet med blandt andet pinjekogler og stearinlys. Café Aas sælger pinjekoglerne.

I torsdags var jeg på Cafe Aas sådan helt alene og helt privat uden at skulle skrive en artikel om det.

Men jeg kan så alligevel ikke lade være med at nævne det her på bloggen og lægge nogle fotos på, for det var altså super hyggeligt og virkelig lækkert.

Til min overraskelse var vi kun 18 personer. Det var skam nok til at skabe en hyggelig stemning, men caféen havde håbet på 30.

Læs videre Juletapas og spansk vin på Cafe Aas