Egentlig synes jeg, at svampestuvninger hører efteråret til. Og lige nu er det så dejligt forårsagtigt med sol og 10-12 grader her i marts.
Men jeg havde altså en halv bakke champignon, og det er mig meget imod at smide mad ud, der ikke er dårlig, så jeg besluttede mig for at lave madpandekager med svampestuvning en aften, hvor jeg skulle hurtigt ud af døren. Det er nemlig en slags fastfood.
Det, der tager længst tid, er faktisk pandekagedejen, der har godt af at stå og hvile i 30 minutter.
Hvis jeg havde en 10’er for hvert menneske, jeg har mødt, der har en aversion mod broccoli eller rosenkål, og i tilgift fik en ti’er for alle dem, der absolut ikke kan spise lever, så tror jeg med lethed, at jeg kunne komme på drømmeferien til Australien for pengene! 🙂
Nu er det jo let at gøre sig munter, når man aldrig har haft problemer med ovennævnte råvarer, men spørg mig lige, hvordan jeg har det med ærter. Og da jeg var barn, ville jeg absolut heller ikke have grønkål eller spinat – begge dele spiser jeg dog med stor begejstring i dag.
Nå, men lever…altså min mor lavede det ret tit. Og det gjorde min farmor også. Pandestegt, sprød svinelever med bløde løg. Jeg elskede det! Og jeg husker heller ikke, at min søster havde nogen indvendinger.
Læs videre Kyllingelever med citron, bagte peberfrugter og koriander
Der var ikke meget, jeg magtede søndag – led for anden dag i træk efter en alt for festlig fredag aften og nat med kollegerne! Men jeg fik dog lavet mysli – og prøvesmagt den.
Dette er den anden mysli-version, jeg tester, og som jeg også skrev til den første, så er der ikke rigtig nogen forskel på mysli og granola i dag. Men denne her ville faktisk oprindeligt også have kvalificeret sig til at være en granola. En sådan – det er et amerikansk fænomen – er nemlig, i modsætning til den europæiske mysli, både ristet og tilsat en form for sødestof, her ahornsirup.
En ting, der gør ægteparret David Frenkiel & Luise Vindahls mysli speciel – og meget smuk – er tilsætningen af spiselige blomster. Læs videre Mysli (2) – blomstergranola fra Green Kitchen Stories
Jeg kan rigtig godt lide laks og spiser den type fisk cirka en gang hver 14. dag.
Jeg har selvfølgelig også læst, set og hørt om, hvor skidt det står til med de opdrættede laks. Hvordan de er fyldt med alt mulig skidt og at man bør undgå dem. Det gjorde mig lidt småfortvivlet, indtil jeg – efter at en norsk professor havde været ude i medierne for at advare mod hjemlandets laks – læste følgende på tv2s hjemmeside:
“Ud fra de undersøgelser vi har fået fra de norske myndigheder og vores egne, konkluderer vi, at man sagtens kan spise opdrættet laks,” siger Lulu Krüger, der er miljøkemiker i Fødevarestyrelsens afdeling for kemi og fødevarekvalitet til tv2.dk og fortsætter: