Kategoriarkiv: Opskrifter

Kyllingelever med citron, bagte peberfrugter og koriander

bagte peberfrugter med kyllingelever
Bagte peberfrugter med kyllingelever – og god balsamico.

Hvis jeg havde en 10’er for hvert menneske, jeg har mødt, der har en aversion mod broccoli eller rosenkål, og i tilgift fik en ti’er for alle dem, der absolut ikke kan spise lever, så tror jeg med lethed, at jeg kunne komme på drømmeferien til Australien for pengene! 🙂

Nu er det jo let at gøre sig munter, når man aldrig har haft problemer med ovennævnte råvarer, men spørg mig lige, hvordan jeg har det med ærter. Og da jeg var barn, ville jeg absolut heller ikke have grønkål eller spinat – begge dele spiser jeg dog med stor begejstring i dag.

Nå, men lever…altså min mor lavede det ret tit. Og det gjorde min farmor også. Pandestegt, sprød svinelever med bløde løg. Jeg elskede det! Og jeg husker heller ikke, at min søster havde nogen indvendinger.

Læs videre Kyllingelever med citron, bagte peberfrugter og koriander

Mysli (2) – blomstergranola fra Green Kitchen Stories

Blomstergranola
Blomstergranola.

Der var ikke meget, jeg magtede søndag – led for anden dag i træk efter en alt for festlig fredag aften og nat med kollegerne! Men jeg fik dog lavet mysli – og prøvesmagt den.

Dette er den anden mysli-version, jeg tester, og som jeg også skrev til den første, så er der ikke rigtig nogen forskel på mysli og granola i dag. Men denne her ville faktisk oprindeligt også have kvalificeret sig til at være en granola. En sådan – det er et amerikansk fænomen – er nemlig, i modsætning til den europæiske mysli, både ristet og tilsat en form for sødestof, her ahornsirup.

En ting, der gør ægteparret David Frenkiel & Luise Vindahls mysli speciel – og meget smuk – er tilsætningen af spiselige blomster. Læs videre Mysli (2) – blomstergranola fra Green Kitchen Stories

Fyldt laks med friterede bønner (slankemad)

fyldt laks med bønner
Fyldt laks med friterede bønner.

Jeg kan rigtig godt lide laks og spiser den type fisk cirka en gang hver 14. dag.

Jeg har selvfølgelig også læst, set og hørt om, hvor skidt det står til med de opdrættede laks. Hvordan de er fyldt med alt mulig skidt og at man bør undgå dem. Det gjorde mig lidt småfortvivlet, indtil jeg – efter at en norsk professor havde været ude i medierne for at advare mod hjemlandets laks – læste følgende på tv2s hjemmeside:

“Ud fra de undersøgelser vi har fået fra de norske myndigheder og vores egne, konkluderer vi, at man sagtens kan spise opdrættet laks,” siger Lulu Krüger, der er miljøkemiker i Fødevarestyrelsens afdeling for kemi og fødevarekvalitet til tv2.dk og fortsætter:

Pandekager med hytteost (slankemad)

spinatpandekager
Spinatpandekager med hytteostfyld.

I tirsdags var det Store Pandekagedag. Den blev også fejret sidste år og året før landsdækkende, og først troede jeg faktisk, at der var tale om en eller anden små-tåbelig ny ide, opfundet af et melfirma eller nogen, der laver syltetøj.

Men så slog jeg det op – og blev klogere. Faktisk havde jeg læst om det før, jeg havde bare glemt det igen: Pandekagedag eller Hvide Tirsdag er faktisk en gammel skik. Læs videre Pandekager med hytteost (slankemad)