Det her er endnu en af de fastfood-opskrifter, som jeg elsker.
Den er superhurtig at lave, men alligevel har man fornemmelsen af, at man har fået ”rigtig” mad. Jeg har i hvert fald.
Man kan godt selv lave naan-brød, men de bliver aldrig lige så gode som dem, man får på indiske restauranter, fordi man mangler den rigtige ovn i hjemmet. I dette tilfælde har jeg simpelthen købt naan-brødene i Kvickly og varmet et i ovnen. Det fungerer fint for mig.
Sjældent har jeg været så hidsig på en opskrift…
Men jeg erkender, at det (mest) var min egen skyld.
Dels havde jeg, inden jeg begyndte at bage, en arbejdsdag ved computeren bag mig, og jeg var lidt distræt. Ikke godt.
Dels er jeg ikke nogen erfaren bagegudinde.
Og dels glemte jeg regel nummer 1 for aspirerende bagegudinder: Læs opskriften grundigt igennem, inden du begynder…
Jeg står ikke og laver større måltider mad hver dag, uanset hvordan det så ellers måtte se ud, når man tager et kig på bloggen her.
For det første laver jeg næsten altid til to dage, så dag nummer to bare er den nemme opvarmning.
For det andet har jeg – lige som de fleste andre mennesker – dage, hvor jeg springer over det meget lave gærde og enten spiser mellemmadder eller en skål müsli med mælk.
Og så er der dagene, hvor jeg laver min form for fastfood – mad, der stort set ikke kræver hverken opskrift eller tid. Nedenstående er én af dem, og når jeg alligevel skriver den ind, er det fordi jeg selv har sjusset mig frem til den mexicanske krydderi-blanding, og den er god nok til, at jeg gerne vil kunne huske den.
Der er et par ”unøjagtigheder” i overskriften…
For det første er det ikke 100 procent min søster Lenes opfindelse, den tærte. Det er en opskrift, hun har fundet på nettet – men hun har ændret i den, så jeg kalder den hendes 😊
For det andet er det vel ikke specifikt en påsketærte. Men hun lavede den til påskefrokost, og jeg synes, den passer rigtigt godt på et påskebord. Så derfor.