Jeg må erkende, at jeg nu er nået til det stadie i min to-gange-årligt forkølelseshistorie, hvor en toddy hverken gør fra eller til. Desværre.
Jeg nyser hele tiden og har en grim, tør hoste. Men uanset hvor meget varm alkohol jeg hælder indenbords, hjælper det altså ikke.
På andet end humøret 🙂
“Nej, nej pas på de glas! De er til toddy…”
Det kan jeg huske, at en af de unge mænd, jeg flyttede i kollektiv med i foråret 1986, sagde, da vi var ved at pakke seks personers habengut ud for at sætte det på plads.
“Toddy hvem?” vrissede en af de andre unge mænd og kiggede undrende på glassene med den flettede bastkant udenom.
Han havde åbenbart aldrig hørt om drikken toddy, men troede, glassene skulle gives til en person.
Denne her sorbet, som egentlig er en Valentins Dag-opskrift, er jeg lidt sent med her, hvor vi står på tærsklen til marts. Så enten må man gemme den til næste år, eller også må man være ligeglad med den oprindelige anledning og bare lave den alligevel 🙂
Det er den værd – den smager forrygende godt.
Forleden fik jeg øjenkontakt med et net muslinger 🙂
Jo altså, jeg handlede i Kvickly, og kiggede lige forbi fiskeafdelingen (det gør jeg altid – det koster jo ikke noget at kigge…), og så havde de lige fået muslinger hjem. Det kunne jeg altså ikke stå for. Jeg elsker muslinger – alle slags, men man kan bare aldrig få andet end blåmuslinger i Kvickly.