Gammeldags agurkesalat. Dansk, sommerligt og dejligt.
Behøver man en opskrift på agurkesalat? Altså den slags, som min farmor lavede til den grydestegte kylling?
Næh, det er der nok mange, der ikke gør – men jeg slår altid lige op i en kogebog, når jeg skal lave noget klassisk. Især hvis jeg laver mad til min far, der har en forventning om, at det vil smage som det, hans mor frembragte eller det, min mor lavede…
Og så det nytter ikke meget, at der her på bloggen er en opskrift på en skøn thai-agurkesalat, for den ville far aldrig spise!
Forleden lavede jeg kylling, agurkesalat og rabarberkompot til ham. Dette er opskriften på agurkesalaten.
Gammeldags agurkesalat
1 agurk
Groft salt
2 dl eddike (almindelig eddike – ikke vineddike)
1 dl sukker
0,5 dl vand
Peber
Rør eddike med sukker, kogende vand og peber til sukkeret er opløst.
Snit agurken i tynde skiver, gerne på et råkostjern (jeg har et af de trekantede rivejern, der står op. På siden er der en ”revne” med et skarpt blad, som er genialt til at rive agurk på) og drys dem med lidt salt. Lad dem trække i 10-15 minutter.
Knud væden af i små håndfulde (så du får vandet presset godt væk) og vend skiverne i eddikelagen. Lad agurkesalaten trække i mindst 30 minutter.
Hæld agurkesalaten i et syltetøjsglas (hvis ikke den skal på bordet med det samme) og stil den i køleskabet.
Spaghetti med stegt blomkål, mozzarella og timian.
På Facebook har jeg også en side, der hedder MadogMeninger – lige som navnet på min madblog. Men på Facebook lægger jeg ikke hele opskrifter op – jeg præsenterer bare links til forskellige sites med andres gode opskrifter.
Jeg får nyheder fra en lang række madbloggere, madfirmaer, magasiner og aviser, og så vælger jeg de opskrifter og videoer, som jeg tror kan interessere, og lægger et link og et foto på siden. Så kan folk selv klikke sig videre.
En af dem, jeg linker allermest til, er australske Donna Hay.
Hvis man kan læse engelsk godt nok til at følge en opskrift, er hun altså guld, synes jeg. Hendes opskrifter er SÅ lækre. Eneste lille problem er, at årstiderne i Australien er modsat vores. Så når Donna Hay skriver om let og lækker sommermad, er det vinter i Danmark, og når hun skriver om fyldige og mættende gryderetter, har vi sommer.
Lige i øjeblikket er det dog ikke noget problem. Med det møgvejr, vi har haft hele foråret, kan man sagtens forestille sig at svælge i Donna Hays retter til ”de første kølige vinterdage”, som hun skriver lige nu.
I dag er det 1. juni, og vi har 10-12 grader og småregn ind imellem. Og masser af blæst her i Vestjylland. Så er denne spaghetti med timian og ristet blomkål da lige sagen 🙂
Det er tænkt som en efterårs/vinterret, men som vejret er i øjeblikket, går den såmænd fint her i landet om sommeren også….Ingredienserne. Som man kan se, er det en almindelig mozzarella, og desværre ikke en af bøffelmælk, jeg har købt. Jeg køber bøffel-versionen, hvis jeg ser den – også selv om jeg ikke lige skal lave mad med mozzarella den dag. Men så kan den ligge og vente i køleskabet, for de er sjældne her i Holstebro!
Spaghetti med blomkål, mozzarella og timian
(4 personer)
250 ml piskefløde
3 æggeblommer
80 gram fintrevet parmesan + ekstra til servering
Salt og peber
25 gram usaltet smør
lidt olie
1,2 kilo blomkål. Trimmet og skåret i små buketter
2 fed hvidløg
1 spsk timianblade
400 gram spaghetti
125 ml af kogevandet (efter du har kogt spaghettien)
400 gram revet bøffelmælksmozzarella (se note 1)
8 ansjosfiletter (kan udelades – se note 2)
Kom fløde, æggeblommer, parmesan, salt og peber i en skål og pisk det sammen. Sæt skålen til side.
Opvarm olie og smør i en stor, slip-let pande. Tilsæt blomkål, hvidløg, timian, salt og peber og svits i 10-12 minutter, indtil blomkålen er gylden og gennemstegt. Sæt til side og hold varmt.
Kog pastaen i en stor gryde med saltet vand i 8-10 minutter eller indtil spaghettien er al dente. Hæld vandet fra, men gem 125 ml af kogevandet.
Sæt gryden med pastaen (altså minus kogevandet) tilbage over lavt blus – tilsæt flødeblandingen og de 125 ml kogevand, du har gemt, og rør rundt i to minutter eller indtil det er tyknet en smule.
Kom blomkål, revet mozzarella og ansjoser (hvis du bruger dem) ovenpå og drys med ekstra parmesan.
Note 1: I originalopskriften bruger Donna Hay burrata, som er en frisk mozzarella lavet af fløde. Jeg har aldrig set den i Danmark. Men en god bøffelmælksmozzarella går altså også rigtigt fint – hvis du kan finde én. Det kan bestemt være et problem her i byen, og som man kan se på mit ingrediensfoto, fandt jeg ikke én i denne omgang, men brugte Urtekrams almindelige mozzarella. OK, men ikke helt det samme.
Note 2: Jeg kan rigtig godt lide ansjoser, men lige præcis i denne opskrift valgte jeg at lade være med at bruge dem, som Donna Hay også skriver, at man kan. Smag og behag. Brug dem endelig, hvis du har lyst.
Pasta med spinatpesto og radiser – det er godt og nemt.
Når jeg har gæster, gør jeg altså ikke så meget ud af at fotografere maden 🙂
Det vigtigste er, at maden er varm, når den når frem til spisebordet, så jeg undlader at finde det helt rigtige sted, baggrund og dug/tallerken at fotografere. Jeg skyder bare lige et billede, inden vi går til fadene…
Derfor ser denne pastaret muligvis ikke særlig spændende ud. Men den er faktisk rigtig lækker – og utrolig nem at lave. Man kan blende pestoen på forhånd, snitte radiserne og riste hasselnødder – og så er det faktisk bare et spørgsmål om at få kogt pastaen.
Pestoen har en tydelig smag af lime, som jeg synes er meget dejlig.
Originalopskriften anvender frisk pasta. Og jeg er helt sikker på, at retten bliver endnu bedre, hvis man selv laver sin pasta – eller kan købe god, frisklavet kvalitetspasta.
Jeg brugte tørret pasta, og det er ganske udmærket.
Det ser måske ikke så fantastisk ud, men det er faktisk en ganske dejlig forårsret.
Frisk pasta med spinatpesto, hasselnødder og citron
(4 personer)
6 radiser, meget tyndt skåret
100 gram spinat
1 dl mandler
2 dl olivenolie (se note 1)
Saften fra 1 lime
2 dl revet parmesan
1 fed hvidløg
500 gram frisk pasta (se teksten ovenfor)
1 håndfuld ristede hasselnødder (se note 2)
1 økologisk citron
salt og peber
Blend spinat, mandler, limesaft, parmesan, hvidløg og olie til en lind, tyk pesto. Smag til med salt og peber.
Kog den friske (eller tørrede) pasta i saltet vand og vend den i pestoen sammen med de tyndtskårne radiser, mens pastaen er lun.
Server lunt med drys af ristede hasselnødder og revet citronskal på toppen.
Note 1. Der står faktisk 2 dl olivenolie i originalopskriften. Jeg fatter ikke hvorfor, men må erkende, at jeg ikke har prøvet med 2 dl. Jeg brugte 1 dl, og det synes jeg var rigeligt!
Note 2. I originalopskriften er nøddene anvendt hele i retten. Jeg synes, de skal hakkes en smule, når de er blevet ristet – men det er smag og behag.
(Opskriften er udviklet af Mads Persson fra SMAG og publiceret i Copenhagen Food, marts/april 2015)
Det er meningen, at man skal blande det hele sammen – men det er altså ikke så fotogent 🙂
Kan man godt servere rester for gæster?
Tjah, det synes jeg jo godt, at man kan. I hvert fald måtte mine gæster i aftes finde sig i til forret at få resten af den salat, jeg havde lavet til mig selv aftenen forinden. Jeg havde dog revet frisk rødbede og købt friskt brød 🙂
Og de syntes, det smagte lækkert.
Retten er meget mættende. Tro på det, når der står, at der er nok til fire personer.
Bagefter serverede jeg en vegetarpasta og til dessert en rabarber/æblekage. Begge dele har jeg tænkt mig at lægge på her på bloggen – også selvom desserten ikke just var fotogen. Men den smagte skønt!
Anledningen til al den mad var, at min søster og jeg sagde farvel til en fælles veninde. Hun har gennem mange år været en af mine allerbedste veninder, men nu er hun søreme blevet forelsket. Og er dermed et dejligt bevis på, at selv om man er passeret de 50, så kan lynet heldigvis godt slå ned.
Den udkårne er englænder, men veninden kunne selvfølgelig ikke nøjes med at flytte til England, hvor jeg kunne besøge hende et par gange om året. Næh nej, kæresten arbejder i Peru, så der agter veninden sig også over – om nogle uger. I øvrigt medbringende min rugbrødsopskrift (som i virkeligheden er Claus Meyers opskrift) her fra bloggen – også selv om hun har fundet ud af, at man ikke kan købe rugmel i Peru. Men så må vi vel sende hende noget i ny og næ…
Jeg kommer til at savne hende helt vildt – men længe leve kærligheden!
Dagen derpå rester – som var nok (sammen med godt brød) til en forret til tre personer.
Quinoasalat med kylling, hummus og rødbede
(4 personer)
280 gram kyllingefilet (eller 280 gram kogt, plukket kylling – det brugte jeg)
80 gram sort quinoa
80 gram rød quinoa (se note 1)
80 gram kogt perlespelt (se note 2)
240 gram rødbede
Hummus
100 gram tørrede kikærter
1 fed hvidløg
1 tsk spidskommen
1 spsk tahin
1 spsk sesamolie (se note 3)
1 knsp cayennepeber
1 citron
Lidt kogevand
Salt
Kog kikærterne møre og blend dem med de øvrige ingredienser til hummussen. Konsistensen skal være glat og cremet. Brug eventuelt lidt af kogevandet fra kikærterne. Smag til med citronsaft og salt, inden humussen stilles på køl (se note 4).
Kog quinoa og perlespelt efter anvisningerne på pakkerne.
Skræl og riv rødbederne.
Hvis ikke du bruger kogt, trevlet kylling, skal du skære de rå kyllingefileter i passende stykker og stege dem i lidt olie på en varm pande.
Vend den kogte perlespelt og quinoa med lidt salt og olie.
Anret hummus, perlespelt/quino/kylling og den revne rødbede på en tallerken. Server eventuelt brød til.
Salaten kan spises lun, men smager lige så godt kold.
Note 1: Skal man bruge både rød og sort quinoa? Det koster cirka 50 kroner per pose, så det er jo noget af en udskrivning. Men altså, quinoa smager godt – og du kan jo gemme resten til andre retter. Jeg synes, man skal bruge begge farver. Dels smager de ikke helt ens, og dels ser det pænt ud.
Note 2: Jeg havde ikke perlespelt, men jeg havde perlebyg, så det brugte jeg. Det fungerede fint. Skærtoft Mølle har begge dele – man kan købe det i Kvickly.
Note 3: Til min skræk opdagede jeg, at jeg havde brugt min sesamolie. Men jeg havde valnøddeolie. Det brugte jeg – og det var faktisk udmærket.
Note 4: Humussen har rigtig godt af at stå på køl. Man kan sagtens lave den dagen før man skal bruge den.
(Fra bladet Copenhagen Food, marts/april 2015)
Hummusopskriften er rigtig god, så hvis man er glad for den, kan man jo lave en ekstra stor portion. Den kan holde sig flere dage i køleskabet og er god en sommerdag med brød, oliven og et godt glas hvidvin.
