Forleden printede jeg lige den her opskrift ud på arbejde – på vej ud af døren. En af mine kolleger spurgte, hvad det var, jeg skulle hjem og lave, og jeg forklarede.

Chefen (hvis dør stod åben) råbte, at så ville han sgu hellere have boller i karry, mens kollegaen funderede over det sære i en pasta, der har form som store riskorn – og så ikke overbevist ud.

Man går glip af en masse ting, når man er så skeptisk overfor anderledes mad. Og i dette tilfælde gik de gik glip af en fantastisk ret!

Jeg havde et foto med næste dag til kollegaen, der stadig syntes, pastaen var mærkelig, men som dog høfligt sagde, at det så lækkert ud.

Nå pyt, der er heldigvis ikke min opgave at få verden til at spise flere gode vegetariske retter. Jeg er bare glad for, at jeg fandt opskriften 🙂 For det er dæleme godt.

Grønne bønner med orzo, citron og feta

4 portioner

1,8 dl orzo (¾ cup)

6 spsk god olivenolie (+ lidt ekstra til sidst)

1 gult løg, finthakket

6 fed hvidløg, fintrevet

450 g grønne bønner, nippede og halverede

Fint salt og sort peber

5 dl kyllinge- eller grøntsagsbouillon

2 citroner (1½ tsk fintrevet skal + 3 spsk saft)

2 spsk finthakket oregano (+ ekstra til servering)

2 spsk finthakket persille (+ ekstra til servering)

115 g feta, groft smuldret

Rist orzoen på en stor pande med låg ved middel varme. (se note 1) Rør indimellem, til den er gyldenbrun. Hæld den over på en tallerken.

Kom olivenolie og løg på panden. Svits ved jævn varme cirka 5 minutter, til løget er blødt uden at tage farve. Tilsæt hvidløg og steg 1 minut mere.

Kom bønnerne på sammen med ¾ tsk salt og friskkværnet peber. Vend rundt i olien og steg cirka 3 minutter. Hæld bouillonen ved og lad det småsimre. Læg låg på, skru ned til middel-lav varme og lad det passe sig selv i 10 minutter.

Tag låget af og rør den ristede orzo i sammen med ½ tsk salt. Læg låg på igen og lad retten simre 15–20 minutter, til bønnerne er meget møre og orzoen gennemkogt (der må gerne være lidt væde tilbage – tjek undervejs, så det ikke koger helt tørt).

Lad retten hvile 5 minutter. Rør citronsaft og krydderurter i.

Anret halvdelen på et fad, drys med halvdelen af fetaen. Gentag.
Slut med citronskal, lidt ekstra olie og flere krydderurter.

(New York Times, Noor Munrad, januar 2026)

Note 1: Ja, det lyder helt tosset at riste tørret pasta på en pande. Det syntes jeg i hvert fald. Men jeg har så siden fundet ud af, at det især bruges i middelhavskøkkenet (græsk, italiensk, mellemøstligt). Man hælder den tørre pasta på en pande med lidt olie eller smør og rister den et par minutter, til den bliver let gylden og dufter nøddeagtigt. Først derefter tilsætter man væske (bouillon, vand, vin osv.) og koger den færdig — lidt som når man laver risotto eller pilaf. Det gør to ting: Giver mere smag og hjælper pastaen med at holde struktur. Så blev man det klogere…