Det kan tælles på én hånd, de gange om året jeg spiser pizza fra et af byens pizzarier. Det sker altid i forbindelse med at en kollega skal på ferie eller fylder rundt og vil “gøre noget ekstra”; så bliver der bestilt pizza til frokost. Det kan de fleste lide – lige med undtagelse af min kollega Morten, der ikke kan lide noget som helst. Bortset fra cola, har jeg lagt mærke til.

Men det er ikke sådan, at jeg slet ikke kan lide pizza.

Jeg spiser glad og gerne pizza til frokost, hvis jeg er på ferie i Italien. Jeg kan lide de supertynde bunde, den lækre smag af gode råvarer, duften af stenovn og den sprøde kant, som italienere kan lave.

Og så laver jeg gerne pizza selv. Min favorit er kartoffelpizza, men jeg er også glad for squash-pizza og løg-pizza.

Nej, som tidligere nævnt er jeg ikke vegetar, jeg kan bare generelt bedst lide vegetar-pizzaer.

Jeg har spist kartoffel-pizza i mange år, men det er først det seneste par år, jeg har mødt andre, der begejstret snakker om pizza med kartoffel. Det må være gået hen og blevet in, uden jeg har bemærket det 🙂

Her er min absolutte favoritopskrift:

Pizza med kartoffel, ansjos og tre slags ost

(4 personer)

Færdig pizzadej i rulle (eller lav selv, se nedenfor)

3-4 skrællede bagekartofler i strimler lidt tykkere end tændstikker.

4 spsk god olivenolie

frisk merian, timian eller rosmarin (hvad du bedst kan lide – jeg foretrækker timian) .

1/2 tsk salt

25 gram friskreven parmesan

50 gram reven emmentaler

1/2 glas afdryppede ansjoser af den tynde, salte type i olie (kan udelades)

2-3 spsk afdryppede kapers

100 gram fetaost i tern

Rul dejen lidt mere ud end den allerede er i pakken (hvis du selv har lavet dejen rulles den ud til en stor rund pizza på cirka 24 cm i diameter), vend kartoffelskiverne med olivenolie, rosmarin eller timian, salt og ost og bred fyldet ud på pizzabunden. Læg ansjosfileterne på (hvis du bruger dem) og drys kapers ud over.

Bag pizzaen ved 250 grader i cirka 15 minutter.

Note 1: Man kan udelade ansjoserne, men de smager altså vildt godt.

Note 2: Du kan godt købe revet emmentaler i pose, men når det gælder parmesan ost og feta, SKAL du købe en ordentlig kvalitet. Jeg mener det! Køb et helt stykke parmesan (OK at købe det i supermarked, men det er formentlig bedre hos en ostehandler, hvor du også kan få et stykke i den størrelse, du har lyst til) og feta skal være den græske (et helt stykke i hvid plast), hvis du køber det i supermarked. Hvis du køber det hos ostehandleren, kan man for eksempel købe en dåse tyrkisk feta (der ligger to “hjul” i væden indeni), og tro mig, smagen er helt anderledes end den der i små tern, der ikke må kaldes feta.

Note 3: Når jeg skal skynde mig – og det skal jeg ofte, når valget er faldet på pizza – køber jeg færdig pizzadej i supermarkedet. Jeg synes faktisk den er god – og så gider jeg ikke bøvle med selv at lave den. Det skal der nok være nogen, der ryster på hovedet af.

Note 4: Hvis du tit laver pizza, så køb en bagesten. Det er udgiften værd. Jeg elsker min. Både når jeg bager brød en sjælden gang imellem, og især når jeg bager pizza. Bunden bliver dejlig sprød på den meget varme pizza-sten.

Pizzadej

1,5 dl vand (37 grader)

15-20 gram gær

2 spsk olivenolie

 0,5 tsk groft havsalt

250 gram hvedemel (gerne italiensk tipo 00 mel – det skal man ikke til Italien for at finde, de har det i større supermarkeder)

Rør gæren ud i lidt af det lunkne vand og tilsæt resten af vandet sammen med salt og olie. Sigt cirka halvdelen af melet i dejen, der æltes blød og elastisk med det resterende mel lidt af gangen. Lad  dejen hæve lunt tildækket en times tid. Tag dejen op, ælt den igennem og del den i to dele, der hver rulles ud til en stor pizza, 24 cm i diameter.

(Opskrift, både på pizzadej – som jeg har rettet en smule til – og på kartoffelfyld er fra “Fra Haven til Maven”/Vibeke Lehn & Anemette Olesen, Aschehoug, 1998)

Pizza med courgetter, kapers & oliven samt chiliolie

(4 personer)

1 portion pizzadej (hjemmelavet eller købt)

2 courgetter i meget tynde skiver

125 gram revet pecorino eller parmesan

cirka 100 gram store afdryppede kapers

cirka 100 gram sorte oliven

Chiliolie

Rul pizzadejen ud.

Bred halvdelen af osten ud på pizzabunden, læg courgetteskiverne på. Læg oliven samt kapers på, drys den resterende ost over og stænk pizzaerne rundhåndet med chiliolie, før de bages gylde og sprøde ved 250 grader i 12-15 minutter.

Note 1: Jeg har købt min chiliolie i en lille flaske i Føtex. Men man kan da også lave den selv ved at lade nogle chilier trække i en mildt smagende olivenolie. Der er forskel på olivenolier – jeg synes for eksempel at flere af dem fra Toscana smager af græs….

Note 2: En god og nyttig ting i et køkken er en mandolin. Det er sådan en dims, man lynhurtigt skærer en hel masse ensartede skiver hvad-som-helst på. Men fortvivl ej – en almindelig skarp kniv og lidt energi kan altså også gøre det 🙂 Courgetteskiverne må bare ikke være alt for tykke – de skal være lidt tykkere end agurkeskiverne, når man laver mormor-agurkesalat..

Note 3: De store kapers (nej ikke kæmpe-kapers) er lidt dyrere end de små. De er det værd. Og køb for Guds skyld nogle ordentlig oliven med sten i. Pyt med at I skal sidde og spytte sten ud ved bordet – i det mindste smager olivenerne ikke fimset.

Note 4: Pecorino er en hård italiensk ost, der ligner parmesan, men den er lavet af fåremælk. Man kan sagtens bruge parmesan i stedet.

(opskrift fra “Grønt & Godt”/Vibeke Lehn, Aschehough, 1997)

Pizza med løg og mozzarella

(4 personer)

1 portion pizzadej

1 spsk olivenolie

2 spsk smør

5-6 store løg i tynde skiver

4 fed hvidløg

0,5 dl olivenolie (nej, det er ikke en fejl, at olivenolie optræder igen på listen)

2 mozzarellaer a 125 gram i skiver

75 gram parmesan

flagesalt

frisk oregano

høvlede parmesanflager

Smelt olie og smør i en stor gryde. Kom løg og hvidløg i og lade dem stege ved middelvarme i cirka 30 minutter. Rør jævnligt – det er ikke meningen at løgene skal blive brune, de skal bare blive bløde, gyldne og let karamelliserede. Tag dem af varmen og lad dem køle lidt af.

Tænd ovnen på 350 grader (eller så højt du kan – min ovn går vist kun til 250 grader). Sæt en plade i ovnen (meget gerne en rist med en stenplade ovenpå, hvis du har sådan én).

Rul dejen ud til en stor pizza – det er nemmest, hvis man ruller den ud mellem to stykker bagepapir. Rul den ud så tyndt som muligt. Pensl dejen med olivenolien (det var de der 0,5 dl på ingredienslisten). Fordel løgmassen ovenpå pizzaerne. Skær mozzarellaen i skiver og læg dem ovenpå. Drys den fintrevne parmesan over.

Bag pizzaen (eller pizzaerne – hvis du selv har lavet dejen, er der faktisk fyld nok til to mellemstore pizzaer, mens færdigdejen rækker til en stor firkantet pizza, der fylder hele bagepladen) i 8-12 minutter afhængigt af, hvor varm din ovn kan blive og hvor tyndt dejen er rullet ud.

Tag pizzaen ud og top med flagesalt, høvlede parmesanflager og frisk oregano.

Note 1: Den første gang faldt jeg for fristelsen til at stege løgene i mere olivenolie og smør, end der stod i opskriften. Lad være med det! Pizzaen er fed nok, som den er, uden ekstra fedtstof!

Note 2: Jeg kan ikke indtrængende nok opfordre til at købe mozzarella lavet af bøffelmælk. ISÆR hvis du skal bruge den rå i en salat – men den er nu også bedst her til pizzaen. Ja, den er dyrere end komælks-versionen. Det er fordi komælks-versionen generelt ikke er værd at spise, mens bøffelmælksversionen er en delikatesse. Man kan i hvert fald få den i Kvickly – sådan af og til. Når de kun har komælks-mozzarella (det sker) ændrer jeg menu på stedet. Der må jeg sgu indrømme, at jeg er lidt vanskelig.

(opskrift fra “Vild med vegetar”/Louisa Lorang, Lindhardt og Ringhof, 2009)