Denne her quiche er noget af det lækreste, jeg har lavet længe. Og jeg vidste faktisk godt, at den ville blive god, for jeg har lavet den et par gange før. Jeg fandt opskriften som et fotokopieret ark papir forleden, hvor jeg ryddede op i en stak papir. Men jeg kan simpelthen ikke regne ud, hvilken af mine kogebøger, den er fra. Jeg har mange.

I hvert fald er det en dansk kogebog, og den er fra 2012 eller tidligere, for i oktober 2012 skriver jeg (ja, jeg skriver i mine kogebøger!) “rigtig lækker”!

Der står i en note til porrequichen (ikke en af mine noter), at den også smager godt kold, og derfor er perfekt til for eksempel en picnic. Det passer i hvert fald, at den er god kold – jeg spiste 1/3 nylavet og lun og så de andre 2/3 kold over to aftener. Det var så lækkert – også at jeg ikke skulle lave mad tre aftener i træk 🙂

Hvis man laver en salat til (kogebogen foreslår en flagoletbønnesalat fra side 60, men jeg ved jo ikke, hvor jeg skal slå den op henne…), tror jeg, at der er til fire nogenlunde normalt spisende mennesker. Altså ikke meget sultne, storspisende mennesker.

Porrequiche

Dej:
175 gram hvedemel
60 gram hakkede peanuts (se note 1)
0,5 tsk rosenpaprika (se note 2)
lidt salt
100 gram smør (se note 3)
3 spsk cremefraiche 18 procent
lidt koldt vand

Fyld:
600 gram porre (se note 4)
1 dl tør hvidvin eller grøntsagsbouillon (se note 5)
1 dl cremefraiche 18 procent
3 æg
50 gram mild, revet ost (se note 6)
1 spsk kapers
salt og kværnet peber

Blandt mel, peanuts, rosenpaprika og salt. Smuldr fedtstoffet i det med fingrene, til blandingen ligner fintrevet ost. Tilsæt cremefraiche og vand og saml hurtigt dejen.

Lad dejen hvile en times tid i køleskabet (se note 7).

Læg den i en smurt tærteform med en diameter på cirka 25 centimeter (det er en normal størrelse form). Tryk dejen ud og op langs kanten. Prik bunden med en gaffel. Forbag tærtebunden i 15 minutter ved 200 grader, til den er lys gylden.

Skær porrerne i tynde skiver og skær den grønne del med. Damp dem cirka 10 minutter i hvidvin ved svag varme, indtil vinen reducerer. Fordel porrerne på den forbagte bund. Rør cremefraiche, æg, ost, kapers, salt og peber sammen og hæld blandingen over porrerne.

Bag quichen færdig ved 200 grader i 20-25 minutter.

Note 1: Jeg handlede med hovedet under armen og nappede en pose pistacienødder i stedet for peanuts! Det smagte supergodt 🙂

Note 2: Jeg havde ikke rosenpaprika, men “sød paprika” fra Mills & Mortar. Jeg tror ikke, jeg ville have kunnet smage forskel.

Note 3: I opskriften står der faktisk 100 gram plantemargarine. derfor tror jeg, at det er en ret gammel bog. Jeg kunne ikke drømme om at bruge plantemargarine, og smør fungerede fint.

Note 4: Til min overraskelse, vejede mine porrer kun 450 gram, da jeg havde trimmet dem. Men det viste sig at være udmærket.

Note 5: I 2012-versionen skriver jeg, at jeg har dampet porrerne i prosecco, fordi jeg ikke havde hvidvin, og at det var godt! Det tror jeg da gerne, men så ekstravagant var jeg ikke denne gang, hvor jeg brugte en rimelig billig tør hvidvin.

Note 6: jeg brugte gruyere.

Note 7: I min 2012-note skriver jeg, at dejen var fedtet, da jeg lagde den i køleskabet, men perfekt da jeg tog den ud halvanden time senere. Sådan var den nu ikke her i 2025. Faktisk var det en umådelig irriterende dej, der var umulig at rulle ud. Måske fordi jeg havde grofthakkede pistacienødder i, i stedet for finthakkede peanuts 🙂 Nå pyt, jeg trykkede dejen ud med fingrene, og det blev rigtigt godt. Når jeg nu selv skal sige det, er jeg faktisk ret god til det med tærter. Men okay – heller ikke verdens sværeste…