Da jeg skulle finde en vinter-agtig salat, der passede til hovedretten, vendte jeg mig mod Valdemarsro. Det gør jeg ofte…hvis jeg da ikke lige konsulterer Camilla Plums bøger 🙂
Jeg fandt én, der er rigtig god, i bogen “Valdemarsro jul”, som jeg har købt i år. Den kan anbefales.
Da det mest julede af alle juleeventyr, Charles Dickens “Et juleeventyr”, nærmer sig sin slutning, og den gnavne, nærige julehader Scrooge endelig har indset, at julen er en gave, deler han og hans ansatte, Bob Cratchit, i fornyet venskab “a bowl of smoking bishop“.
Det har jeg egentlig aldrig tænkt nærmere over. og havde jeg gjort det, havde jeg ikke anet, hvad det var.
Men for nylig læste jeg i en kogebog, at det er noget, der minder om vores gløgg – dog uden de der mandler og rosiner i bunden, som jeg ikke er vild med. Så det måtte da prøves!
Jeg vidste bare, at jeg havde prøvet at lave indtil flere julesnaps!
Men forleden, da en bekendt spurgte på en opskrift, kunne jeg kun finde frem til Aamanns julesnaps, som jeg vidste, at jeg havde testet.
Men i dag, i mine Facebook-memories, dukkede nedenstående opskrift fra for to år siden så op.
Et Orange Tea Bread er ren comfortfood. Det er hygge og efter-skole-og-mor-har-bagt nostalgi med en duft af appelsin og tryghed.
Med andre ord er det en himmerigsmundfuld af nydelse. Den slags, der kun giver kalorier og ingen vigtig næring – andet end for sjælen.
Og så er det smaddernemt at lave.