Jeg er ret sikker på, at jeg tidligere i denne blog har skrevet, at jeg elsker Yotam Ottolenghi.
Det lyder måske lidt voldsomt, men jo, jeg nærer meget varme følelser for de mænd og kvinder, der både kan levere opskrifter så englene synger og samtidig formår at skrive spændende om mad.
Yotam Ottolenghi er bestemt én af dem.
Han er så også så hip, at de kendte mad-ører i Danmark stimlede sammen for at få taget selfies med ham, da han var i Danmark – det var i 2014, mener jeg. Det er jeg knapt så vild med, men pyt…jeg fordyber mig bare i kogebøgerne 🙂
Israelskfødte Yotam Ottolenghi er egentlig Master i filosofi. I 1997 flyttede han til London, dykkede ned i sine mellemøstlige madrødder, åbnede en restaurant og blev fast weekend-madskribent for avisen The Guardian. I dag ejer han en hel kæde af restauranter og butikker – og har udgivet tre kogebøger, hvoraf jeg er den meget lykkelige ejer af de to seneste, “Plenty” (Lindhardt og Ringhof 2013) og “Plenty More” (Lindhardt og Ringhof 2015).
Det handler om vegetarmad – og ikke noget, jeg har set lignende før. Overdådigt, farverigt, originalt og med stærke smagskombinationer.
Sjovt nok er Ottolenghi ikke selv vegetar, men det er altså der, han har sin styrke.
Jeg har pløjet “Plenty” igennem, og der ligger flere af opskrifterne her på bloggen. Jeg har endnu kun nået at prøve to fra den nye kogebog, men jeg har sat 32 gule sedler i den, hvilket betyder at der 32 retter, jeg skal have afprøvet! Så har jeg noget at få sommeren til at gå med 🙂
Pastasalaten her smagte aldeles forrygende. Og den så smuk ud i veninde Elses blå-emaljerede gryde. Men jeg fik aldrig taget et foto af den færdige ret! Det er helt atypisk mig, men må tilskrives den hektiske stemning op til affodring af 30 feststemte gæster 🙂
Så I må nøjes med at tro mig på mit ord.
Ottolenghi anbefaler i øvrigt pastasalaten til picnic.
Pastasalat med stegte courgetter
(4 personer)
1,5 dl solsikkeolie (se note 1)
3 mellemstore courgetter, skåret i skiver på 0,5 centimeter
1,5 spsk rødvinseddike
100 gram frosne edamamebønner (se note 2)
50 gram basilikumblade, fintstrimlede
15 gram persille
0,75 dl olivenolie
250 gram kort pasta (skruer, penne etc)
revet skal af 1 usprøjtet citron
1,5 spsk små kapers
200 gram bøffelmozzarella, delt i mindre stykker med fingrene (se note 3)
salt og sort peber
Varm solsikkeolien op i en stor pande. Steg courgetteskiverne i hold (de skal ligge i ét lag) i 3 minutter på hver side eller til de er svagt gyldne. Vend dem kun en enkelt gang undervejs. Lad de færdige courgetter dryppe af i et dørslag. Kom dem derefter i en skål, hæld vineddiken over, vend forsigtigt rundt (med en stor ske eller med fingrene – det er nemt at komme til at ødelægge de bløde courgetter) og stil dem til side.
Blancher soyabønnerne i kogende vand i tre minutter (hele bønnen med skal). Hæld vandet fra, skyld dem under den kolde hane, bælg dem (altså; pil bønnerne ud af skallen/bælgen) og lad bønnerne dryppe af.
Kom halvdelen af basilikummen, al persillen og olivenolien i en lille foodprocessor eller minihakker og krydr med lidt salt og peber. Blend det til en glat, lind puré.
Kog pastaen i saltet vand efter anvisningen på pakken, til den er al dente. Hæld vandet fra, skyl pastaen under den kolde hane, og lad den dryppe helt af.
Læg i en skål. Hæld eventuel overskydende rødvinseddike fra courgetterne og bland dem med pastaen. Tilsæt soyabønner, basilikumpuréen, citronskal, kapers og mozzarella.
Vend det hele forsigtigt sammen og smag til sidst til med rigelige mængder salt og peber.
Vend resten af basilikumbladene i lige inden servering.
Note 1: Yotam Ottolenghi er MEGET glad for olie. Så glad at flere af hans retter ville sejle i olie, hvis ikke jeg trak noget fra. Jeg gangede denne opskrift op med 3 (fordi jeg lavede mad til så mange) og brugte alligevel kun 1 dl rapsolie til de mange courgetter. Så 1,5 dl er i overkanten til 4 personers opskriften.
Note 2: Edamame-bønner er sojabønner, som er blevet små-trendy herhjemme over de senere år. De er smukke at se på og smager glimrende. Man kan ofte finde dem som frostvarer i Kvickly og Fakta.
Note 3: Her i byen er det ikke altid, man kan finde bøffelmozzarella, og så må man jo nøjes med den almindelige. Men hvis du kan finde den, så køb den. Den er lysår mere velsmagende end den af komælk. Vi fandt vores i Meny i Aarup på Fyn. De havde den i bøtter á la dem, der indeholder creme fraiche, og hvor mozzarellakuglerne var små. Det var smart. Så skulle vi kun dele hver kugle i to stykker.
(Opskriften er fra “Plenty More” – den ER på dansk, trods den engelske titel – af Yotam Ottolenghi, forlaget Lindhardt og Ringhof, 2015)
