Den her var utroligt nem at lave. Den fungerer virkelig godt som “party-snack” – og ikke kun til en julefrokost.
Tag-arkiv: butternut squash
Vegetarlasagne – når du har god tid (4 opskrifter på lasagne)
Lad det være sagt med det samme – det her er ikke en opskrift, du sådan lige smækker sammen, når du kommer træt hjem og hurtigt skal affodre hele familien. Lasagnen her er både tids- og arbejdskrævende. Men ikke svær.
Fra jeg startede og til jeg stod med den færdige lasagne, der havde hvilet i 10 minutter, så den kunne “sætte sig”, gik der to timer og 20 minutter. Måske kunne jeg have sparet 15 minutter på at være med økonomisk med tiden, men så heller ikke mere. Og hvad værre er; den første halvanden times tid er du faktisk travlt optaget af at lave lasagne og kan ikke sådan lige gå og få andre ting fra hånden.
Butternutsquash/ricotta/spinat-lasagnen er altså til en dag, hvor du har god tid og vil nyde at være i køkkenet.
Læs videre Vegetarlasagne – når du har god tid (4 opskrifter på lasagne)
Hurtig butternut-suppe med pasta
Jeg var SÅ sulten, da jeg kom ind af døren klokken 22.30 i aftes.
Muligvis skal man være lige så tosset – eller i hvert fald lige så sulten – som mig for at gå i gang med at lave mad på det tidspunkt, men jeg havde altså ikke nået af få noget at spise siden klokken 13 samme eftermiddag – og jeg havde IKKE lyst til en rugbrød med kalkunpølse eller ost, som var de to slags pålæg, der var i køleskabet.
Det skulle være varm mad.
Og det skulle gå hurtigt.
Så blev det suppe af butternutgræskar med pasta i – altså, det man også kalder “suppe-pasta”, de små bitte pasta-tingester.
Fyldt butternutgræskar (midt i en græskartid)
Jeg har ikke lagt nogen opskrifter på de sidste to dage. Dels har jeg været til klassisk koncert to aftener i træk, og dels havde jeg en katastrofe-bagedag, som fortjener glemsel frem for en opskrift her! Det skulle ellers have været et triumf-indslag, men…not.
Men i aften har jeg kastet mig over det butternut-græskar, jeg ikke kunne lade være med at købe, da jeg gik forbi det for fire-fem dage siden i Kvickly.
Retten går an som en vegetar hovedret, men skal nok have en salat og noget godt brød med. Den kan også fint være tilbehør til for eksempel grillet kylling eller en tørstegt hakkebøf.