Retteligt hedder det Fruity Nutbread på engelsk. Altså et “frugtagtigt nøddebrød”. Og smagsmæssigt lægger det sig et sted mellem kage og brød.
Det er superlækkert lunt – og personligt synes jeg, at det i kold tilstand er rigtigt fint som et stykke “næsten kage” til kaffen. Men jeg har heller ikke en voldsom sød tand.
Stort set hver eneste gang, jeg holder julefrokost for canastaklubben, er der et eller andet, jeg glemmer at fotografere.
Der er en masse mad, der skal laves, og ting, der skal klappe – og vi skal jo også spille kort. Desuden får man (jeg) noget at drikke, og så er det svært at holde det totale overblik.
I 2019 blev det pæresalaten, jeg glemte at forevige. Den var ellers god.
“Skriver du kun om noget med alkohol i?” spurgte en af mine veninder forleden.
Det benægtede jeg naturligvis – det er en tilfældighed, at de seneste par opdateringer her har handlet om alkohol. Det var fordi jeg var forkølet og afprøvede toddi’er. Nemlig.
Men nu kommer der så alligevel endnu et indlæg om noget alkoholisk. Ja sorry – jeg kunne bare ikke lade være…
Jeg må erkende, at jeg nu er nået til det stadie i min to-gange-årligt forkølelseshistorie, hvor en toddy hverken gør fra eller til. Desværre.
Jeg nyser hele tiden og har en grim, tør hoste. Men uanset hvor meget varm alkohol jeg hælder indenbords, hjælper det altså ikke.
På andet end humøret 🙂