Den her ret har jeg lavet to gange – den anden gang for min søster i november 2024, og det var en mega-succes. Og så er den endda nem – den står jo og passer sig selv i ovnen det meste af tiden.
Saucen er “rich”, altså rund, lækker og kalorierig. Man kan godt udelade mascarpone og gorgonzola, men så ville jeg personligt ikke gide lave den – eller spise den…
En hvid pizza er sådan én, der ikke har set skyggen af en tomat.
Og de kan være supergode. En af mine yndlingspizzaer er en netop en hvid pizza med kartofler og tre slags ost (se opskriften andetsteds her på bloggen).
I går prøvede jeg så en opskrift på endnu en hvid pizza – og den var helt forrygende.
Stort set hver eneste gang, jeg holder julefrokost for canastaklubben, er der et eller andet, jeg glemmer at fotografere.
Der er en masse mad, der skal laves, og ting, der skal klappe – og vi skal jo også spille kort. Desuden får man (jeg) noget at drikke, og så er det svært at holde det totale overblik.
I 2019 blev det pæresalaten, jeg glemte at forevige. Den var ellers god.
Jeg kan ikke lide tilberedt fennikel. Mine smagsløg står simpelt hen af og nægter at fortsætte, når de støder på noget varmt, der smager af lakrids.
Men mærkeligt nok kan jeg mægtigt godt lide rå fennikel.