Jeg havde nogle jomfruhummerhaler i fryseren, som skulle bruges, og så faldt jeg over denne opskrift fra Coop. Den er god. Men retten kunne formentlig have været endnu bedre, hvis ikke den eneste risottoris, jeg havde på lager, var den jeg købte i en souvenirbutik i Limone ved Gardasøen i 2024…
Ja, allerede her vil min tidligere gode kollega og nuværende gode ven, Mads, nok nedlægge et par protestanter – eller hvordan det nu er, man siger…
Mads, der er supergod til både at lave mad og bage kager, vil helt sikkert sige, at det da ikke er hans salat.
Og sådan helt nøgternt set har han ret.
Men jeg tænker på den som “Mads’ salat”.
Stort set hver eneste gang, jeg holder julefrokost for canastaklubben, er der et eller andet, jeg glemmer at fotografere.
Der er en masse mad, der skal laves, og ting, der skal klappe – og vi skal jo også spille kort. Desuden får man (jeg) noget at drikke, og så er det svært at holde det totale overblik.
I 2019 blev det pæresalaten, jeg glemte at forevige. Den var ellers god.
En god bekendt, Lone, fortalte mig, at man skal ændre mindst tre ting i en opskrift for at kunne kalde den sin egen.
Det er ikke tit, det sker for mig (jo, mængdeangivelser, men ellers ikke), men med denne salat, har jeg faktisk ændret mindst tre ting – nogle af nød, andre af lyst – og så er det jo min 🙂