Græskartiden er over os – og jeg elsker gærskar. Lige nu kan man få økologiske hokkaido i Kvickly, så jeg har eksperimenteret med en række opskrifter den seneste tid.
De var alle vellykkede og velsmagende, så I får dem hen ad vejen her på bloggen, men først min absolutte favorit…
Okay, jeg er godt klar over, at det måske ikke lige er en ret som belugalinse-stew, de fleste tænker på i øjeblikket, hvor vi har det mest fantastiske og overraskende sensommervejr midt i september.
Vi danskere kan næsten ikke fatte, at vi endelig har fået jackpot med 20-25 grader hver dag – det eneste, der mangler, er de lange lyse aftener. Til gengæld er der så masser af kryb i form af myg, lus, fluer, edderkopper, ørentviste med mere, når man bevæger sig udenfor…
Jeg kom i tanke om denne pizza, fordi jeg har købt en pose små økologiske rødbeder.
I Kvickly – som jeg ellers holder meget af – kan man ikke købe grøntsager i løs vægt (bortset fra løg) og da slet ikke økologiske grøntsager. Det er møgirriterende. Især hvis man har en inderlig modvilje mod at smide mad ud.
Når Yotam Ottolenghi skriver, at noget smager fantastisk godt, så tror jeg på ham.
Det samme gælder Camilla Plum.
Min tillid til de to er ubegrænset. Altså, selvfølgelig kaster jeg mig ikke ud i noget med ærter, selv om de hævder, at det smager godt – men ellers følger jeg deres råd, for de har aldrig svigtet mig so far.
Kikærter er noget helt andet end grønne ærter. Kikærter er jeg vild med. Og da jeg har ferie, besluttede jeg mig i går for at prøve en opskrift, som Ottolenghi skriver, at han synes er helt fantastisk, i kogebogen “Plenty More”. Når det var vigtigt at have ferie (eller i hvert fald weekend), er det fordi retten skal stå på komfuret i fem timer og slowcooke – altså langtidskoge.