Man kan da skimte waldorfsalaten her på billedet – jeg har ikke husket at tage et foto bare af salaten….
Lillenytårsaften, altså den 30. december, er gået hen og blevet en festtradition for seks gamle venner og mig. Denne gang (altså 30. december 2016) diskuterede vi, hvor længe vi egentlig havde gjort det, og nåede frem til, at det i 2017 faktisk vil være 10. gang, vi mødes på denne dato.
Her er de færdige fuglereder med havtorngele i. Klar til servering.
Jeg må med det samme krybe til korset og erkende, at jeg ikke aner, hvordan man skal kunne lave fuglerederne, hvis ikke man har sådan et gammeldags fuglerede-jern, som jeg har…
Æbleflæsk – fedt, æbler, bacon og timian – på ristet rugbrød. Og med et glas øl til. Det er dansk og SÅ godt.
Jeg er vist kommet ind i en stime af “mad fra dengang, jeg var barn”. Noget af det er mad, som jeg ikke har fået, siden min farmor døde for 30 år siden – som for eksempel de hjemmelavede kød og melboller til oksekødssuppen forleden. Andre ting er noget, jeg ikke har fået siden min mor døde for seks år siden – som for eksempel æbleflæsk på rugbrød.
En rigtigt lækker, “svampet” kage med citronskal, mandelmel og ricotta.
Jeg kom i tanke om den her kage, som er fra den dejlige kogebog Green Kitchen Rejser, da en god bekendt spurgte, om jeg havde et tip til, hvad man kunne bage, hvis man havde en masse mandelmel, man gerne ville have brugt?
Det må vel nærmest være en lykketilstand at have “en masse mandelmel”, for det er hamrende dyrt – sidst jeg kiggede efter, kostede 160 gram 67 kroner – men desværre fik veninden ikke lige brugt sit mandelmel på denne kage, for hun kan ikke lide ost. Jeg indvendte, at ricotta ikke smager af ost og nærmest kan sidestilles med hytteost, hvortil hun replicerede, at hytteost var det allerværste 🙂