
Jeg ved ikke, om det var fordi gæsterne var meget sultne, og det var det første, der kom på bordet, men i hvert fald var den her en kæmpe succes – og den blev spist rub og stub.

Jeg har længe tænkt på, at jeg godt kunne tænke mig at prøve at lave gravad laks selv.
Jeg har adskillige kogebøger, der priser retten og skriver, at det er SÅ nemt at lave, og at det er en af Sveriges vigtigste bidrag til god julemad. Jeg har bare aldrig fået taget mig sammen.
Men nu skulle det være! Og så valgte jeg en opskrift, der er noget anderledes end den traditionelle med dild, salt, sukker og måske nogle krydderier. Så var jeg også fri for at bøvle med at lave rævesauce.

Den ene af mine canastaveninder spiser ikke fisk – hvsi vi da lige undtager fish&chips, som hun faktisk ret godt kan lide. Men det der med marinerede sild kan hun ikke arbejde med.
Så hvert år til julefrokosten har jeg en god anledning til at få testet en ny paté-opskrift – så der er noget, hun kan spise, når vi andre kaster os over sild og karrysalat.

En gang imellem er der nogle opskrifter, jeg bare MÅ afprøve – og så bliver de det ved første, men muligvis ikke bedste, lejlighed.
Sådan var det tilfældet med lige præcis denne opskrift.
På persisk hedder retten Kashke bademjoon, og den stammer fra en helt utrolig smuk kogebog, der hedder ”Det persiske køkken” af Inge Lynggaard Hansen. Den er fyldt med lækre fotos, og jeg fik bare sådan en lyst til at sætte tænderne i denne auberginedip.
Derfor indgik den i canastaklubbens julefrokost 2019 som en del af ”starterne”.