Jeg var simpelthen så selvfed forleden, at det er godt, jeg bor alene, for jeg ville have været helt uudholdelig at være i nærheden af.
Grunden var den enkle, at det var lykkedes mig at lave små, fine vandbakkelser, der både hævede og smagte godt!
Jeg var simpelthen så selvfed forleden, at det er godt, jeg bor alene, for jeg ville have været helt uudholdelig at være i nærheden af.
Grunden var den enkle, at det var lykkedes mig at lave små, fine vandbakkelser, der både hævede og smagte godt!
Nogle af mine venner og bekendte vil nok undre sig over, at der forekommer en opskrift med ærter her på bloggen (der er faktisk én mere 🙂 ), da jeg absolut ikke kan lide ærter.
Men suppen her fik jeg engang til et selskab og syntes, den var elegant. Siden har jeg lavet den en enkelt gang selv, og det er så længe siden, at jeg ikke kunne huske mine erfaringer med den, da jeg i går (nytårsaften) stod og skulle lave den igen.
Jeg har prøvet at marinere fersk laks før. Det var også til canasta-pigerne, og dengang var det med rødbede. Laksen blev flot rødgylden og smagte kraftigt af marinaden.
Denne gang indeholdt marinaden citronskal og rosmarin og blev langt mere afdæmpet i sin smag. Det kunne jeg nok i det hele taget bedre lide, fordi man kunne smage fisken.

Nå, her i den spæde start af 2023 må jeg nok hellere få den sidste opskrift fra julefrokosten 2022 skrevet ind. Ikke mindst fordi der nok kommer flere opskrifter i februar og maj, hvor jeg planlægger at holde en række middage herhjemme for at fejre min 60 års fødselsdag – godt nok forsinket – med to til fire personer ad gangen….