Tag-arkiv: granatæbler

Laks med spinat og granatæble

sund laks fra Sandra
Dejlig ret med varm laks og en kold salat.

Sund, let at lave og mættende. Og så smager det godt.

Opskriften er fra bogen “Smag på livet”, som Sandra Pugliese har skrevet på en sørgelig baggrund. I 2007 døde hendes bedste veninde af brystkræft. Veninden omlagde sin kost, da hun blev syg – ofte med Sandras hjælp i køkkenet – og selv om kræften var for aggressiv til at hun kunne modstå den til sidst, kunne hun mærke en forskel i kroppen, specielt i de perioder hun var i kemobehandling.

Før hun blev syg, havde hun ofte bihulebetændelse og hendes immunforsvar var ikke i top. Men under kræftforløbet var hun forskånet for mange af de typiske sygdomme, som kræftpatienter pådrager sig på grund af nedsat immunforsvar.

Læs videre Laks med spinat og granatæble

Sort quinioa med kylling, basilikum og gedeost

sort quinoa med kylle
Sort quinoa med kylling, basilikum og gedeost.

Oprindeligt er denne opskrift med gedefeta og kørvel – ikke med gedeost og basilikum. Men begge de gange, jeg har lavet den, har jeg erstattet gedefeta med blød, mild gedeost og kørvel med basilikum – og det fungerer smagsmæssigt rigtigt godt.

Gedeosten har selvfølgelig en helt anden struktur end en hård gedefeta, så osten smatter i min version ind i quinoa’en. Det lyder måske ikke så lækkert, men det ER det altså, når man får det i munden 🙂

Det er også en hurtig ret. Den tager ikke længere tid at lave, end det tager at koge quinoa’en, hvilket vil sige cirka 20 minutter, og lade den køle af.

Læs videre Sort quinioa med kylling, basilikum og gedeost

Et dårligt kantarel-år

kantareller
Billedet er fra 2012, hvor sommeren regnede væk, og kantarellerne skød frem i tusindvis. Det her er min høst efter et par timer med Thyra i skoven.

Ja, nedenstående opskrift skulle jo have indeholdt kantareller. Og for at være helt ærlig, så ville det altså have hævet retten en kokkehue, selv om erstatningen med blandede svampe da var OK.

Men sagen er, at det er et møgdårligt år for kantareller – ja for svampe i det hele taget.

Det har min gode veninde Thyra, der er restauratør, allerede brokket sig over længe. Hun plejer at finde kantareller til lækre forretter med ristet brød og flødestuvede kantareller – eller kantareller som tilbehør til andre retter på menuen. Og hun plejer at samle alle de Karl Johan-svampe, hun kan, til sin skønne svampesuppe. Men ak – der er bare ingen at finde.

Læs videre Et dårligt kantarel-år