Tag-arkiv: hindbær

Ingeborgs hindbærsnaps

 

Hindbærsnapsen trækker.
Hindbærsnapsen trækker.

En gang imellem sker der mærkelige ting her i huset.

Jeg har for eksempel lige brugt en halv time på at lede efter en flaske hindbærsnaps, men den er pist væk!

Jeg er helt sikker på, at pigerne og jeg IKKE drak hele flasken til julefrokosten i december, men siden har jeg ikke tænkt på den, og nu kan jeg ikke finde den. Æv.

Havde ellers lige fået den idé at fotografere den sommerlige snaps i det “sommervejr”, vi har lige nu. Vi skriver 2. juni, der er 11-12 grader, og det regner og det stormer!!! Hvem har hørt om sommerstorme før? Den slags blæsende oplevelser plejer da at forekomme i efteråret og vinteren.

Nå, men i stedet faldt jeg over præstegårdssnapsen (det er en valnøddesnaps, og opskriften ligger allerede her på bloggen) og min veninde Karins blodrodssnaps. Den kan jeg desværre ikke give jer opskriften på, for jeg kender den ikke, men jeg vil prøve at spørge hende om den. For den er virkelig god. Har lige testet den igen, fordi jeg så fotograferede den i regnvejret i stedet for hindbærsnapsen 🙂

Nå, men hindbærsnapsen lavede jeg sidste efterår. Min fars hindbær er af den sent modnede slags, og da jeg hjemslæbte flere kilo bær, fordi far ikke gider bruge dem til noget, efterlyste jeg på Facebook opskrifter med hindbær. Jeg fik vildt mange!

Nogle af dem prøvede jeg – og så har jeg et par stykker “stående over”, som skal afprøves i år.

En af dem, jeg faldt for, var Ingeborgs supernemme hindbærsnaps.

Ingeborg har jeg mødt nogle gange, da hun boede her i området. Hun er frivillig i Ønskebrønden, der opfylder ønsker for alvorligt syge børn. Nu er hun flyttet, men vi bevarer forbindelsen via Facebook, og det er rigtigt hyggeligt, blandt andet fordi vi har en fælles passion for god mad.

Snapsen var (sammen med blodrodssnapsen, der er anderledes “potent”!) et hit ved julefrokosten med veninderne i 2014.

To ingredienser - det er da til at finde ud af!
To ingredienser – det er da til at finde ud af!

Ingeborgs hindbærsnaps

150 gram hindbær

En halv flaske snaps eller vodka (uden tilsat smag!)

Bærrene (kan eventuelt være frosne) overhældes, så de er helt dækkede med snaps.

Skal herefter trække i 2-3 måneder.

Efter endt trækketid, filtreres snapsen gennem et kaffefilter, så man har en hindbærekstrakt.

Ekstrakten skal nu fortyndes i forholdet 1:1.

Forholdet kan variere lidt, så man er nødt til at prøvesmage flittigt 🙂

Passer godt til ostebord, skriver Ingeborg. Vi drak den til desserten, så vidt jeg husker…

Det her er så IKKE en hindbærsnaps. Det er Karins blodrodssnaps, fotograferet i den danske juni-møgvejr....
Det her er så IKKE en hindbærsnaps. Det er Karins blodrodssnaps, fotograferet i den danske juni-møgvejr….

Chokolademousse med champagnegele

Chokolademousse med champagnegele
Chokolademousse med champagnegele.

Ja, det lyder fornemt, ikke? Og det smager også ret forrygende.

Men – sjældent har jeg da bandet og sparket hidsigt til ting, som da jeg Bededag (ja, det var jo ikke så godt, det med banderiet) kastede mig ud at producere fem glas af denne dessert til mine kortspils-veninder.

For her er virkelig enhver tænkelig faldgrube for ikke-erfarne dessert-køkkenskrivere som mig.

Læs videre Chokolademousse med champagnegele

En super hindbær-dessert

hindbærparfait
Sådan så desserten ud ved servering, og den blev absolut godkendt – også af børnene.

Pyh, jeg har bare haft så travlt – og det går ud over tiden til at skrive indlæg her på bloggen.

Men I skal nu alligevel have opskriften på den hindbær-parfait, som jeg lavede til fredag aften, fordi jeg var inviteret til middag hos mine gamle kolleger Mads og Trine og deres børn, Caroline og Christian. Nå ja, faktisk var Mads i København i embeds medfør, men til gengæld var der så besøg af vores tidligere kolleger på avisen, Lene og Jesper, der nu bor og arbejder på Bornholm. De havde deres tre-årige søn Asmus med, og han er ikke nogen kost-foragter, trods sin unge alder.

Læs videre En super hindbær-dessert