Tag-arkiv: hvidløg

Cevapcici med auberginesalat og tzatziki (slankemad – sådan da)

cevapcici
Cevapcici med auberginesalat og tzatziki.

Der er masser af hvidløg i denne ret. Lige noget for sundhedsapostle og vampyrer.

Nej hov, siger du måske, hvidløg holder da vampyrer væk? Men den myte er der bestemt noget lusket ved. Hvidløg virker nemlig antikoagulerende (det hæmmer altså blodets størkning), så det burde tiltrække vampyrer i stedet…

Men bortset fra lugten (og vampyr-tiltrækningen) er der nærmest ikke noget dårligt at sige om hvidløg. Det er en af de få fødevarer, som videnskaben seriøst har undersøgt, og resultaterne tyder på, at hvidløg indeholder stoffer, der er kræftforebyggende og kræfthæmmende. Den bedste måde at få de kræfthæmmende stoffer på er at spise rå hvidløg, og det bør man vælge frem for hvidløg som kosttilskud, siger kræftforskerne Richard Beliveau og Dennis Gingras i bogen “Kost mod kræft”.

Læs videre Cevapcici med auberginesalat og tzatziki (slankemad – sådan da)

Broccolipesto – godt for hele kroppen

pasta med broccolipesto
Fuldkornspasta med broccolipesto.

“I am the president of the United States and I’m not going to eat any more broccoli,” sagde George Buch Senior i 1992. Man må håbe, at han siden har fuldt med i forskningen, for den har vist, at broccoli (og andre kåltyper) er godt mod mange ting fra grå stær over knogleskørhed til tyktarmskræft, styrker hjertet og indeholder store mængder antioxidanter, der sørger for genopbygning og beskyttelse af alle celler, også hjernecellerne.

Jeg har mødt rigtig mange (dog ikke hr. Bush senior 🙂 ), der har et anstrengt forhold til broccoli, formentlig fordi de har fået det serveret grundigt overkogt, da de var børn. Men det er synd og skam, for ud over at broccoli smager godt (synes jeg altså) både kogt, stegt og rå, så er det som nævnt ovenfor en af de såkaldte “superfoods”. Læs videre Broccolipesto – godt for hele kroppen

Kyllingeburgere á la Gordon Ramsay

fedtfattig kyllingburger
Fedtfattig kyllingeburger med ovnfritter.

Gordon Ramsay ville sikkert have råbt og bandet af mig – og så var jeg blevet fyret. For jeg har ændret på hans opskrift.

Det var nu ikke helt med vilje, men min søde kartoffel viste sig at have kendt bedre dage, så min kyllingeburger er ledsaget af almindelige ovnstegte kartofler, ikke de originale søde kartofler. Jeg havde heller ikke mere olivenolie, men brugte rapsolie – og så gider jeg ærligt talt ikke lave ketchup selv. Been there, done that, og jeg synes ikke, at resultatet er så fantastisk. Heinz er vældigt fint til mig.

Men denne fedtfattige burger med fritter smager altså fantastisk. Hvis nu ungerne absolut ikke gider spise kyllingeburgere, så brug noget rimeligt magert hakket oksekød.

Læs videre Kyllingeburgere á la Gordon Ramsay

Salat med bagte peberfrugter

peberfrugtsalat
Salat med bagte peberfrugter.

Den her salat kan alle lide.

Jeg har i hvert fald aldrig mødt nogen, der ikke kunne. Og den kan sættes til både fisk, hakkebøffer, steaks eller kylling – eller spises til en vegetarhovedret. Den er MEGET anvendelig.

Og så er den smuk. Det hører ellers ikke til blandt mine spidskompetencer at arrangere mad smukt. Det er først noget, jeg er begyndt at tænke på, da jeg startede denne blog og skulle fotografere maden.

Læs videre Salat med bagte peberfrugter