Jeg erkender, at dahl ikke er sådan en ret, man ser og tænker “nej, hvor lækkert – det må jeg prøve”…
Jeg tror faktisk, at man skal have prøvet at spise dahl for at vide, hvor lækkert det egentlig er. Og så skal man endda kunne lide linser.
Det kan jeg. Jeg tror, jeg kan lide alle linser, tørrede bønner, kikærter, korn og ris, som findes – næsten da.
Jeg havde lyst til noget varmt og julet at drikke – men uden alkohol.
Jeg skulle nemlig på arbejde et par timer senere – og da opgaven lød på at se og anmelde Holstebro Festspils musicalversion af Dickens “A Christmas Carol”, var det oplagt med nogle julekrydderier for at komme i den rette stemning. Men uden at falde i søvn på tilskuerpladserne, beruset af al den alkohol, der normalt er i for eksempel gløgg.
Og så blev det til Kille Ennas skønne “Æblemost med lakrids og krydderier”.
Det her er ikke særligt indviklet. Det kræver faktisk ikke engang en opskrift.
Men fordi jeg har været til tandlæge i dag, kom jeg i tanke om drikken, som jeg har haft så meget gavn af i en svær periode og tænkte, at jeg ville give den videre, hvis der nu skulle være nogen, der aldrig havde tænkt tanken om den 🙂
Jeg elsker curries. Altså, de der indiske retter med tusindvis af krydderier (måske lettere overdrevet), som man spiser med ris eller brød til.
Jeg laver dem ganske ofte om vinteren – især i januar og februar, hvor jeg er træt af julemad og gerne vil have noget med noget mere spark i.
Denne her er så ikke indisk – den er snarere thailandsk, men jeg er ikke helt sikker på, hvor mon inspirationen kommer fra. Opskriften kommer fra det madblad, jeg holder, som i sidste nummer havde tema om græskar.