Jeg kan overhovedet ikke huske, hvor jeg fandt opskriften.
Men jeg kan huske, at det navnet, der talte til mig 🙂 Snow Bunny? Det lyder hyggeligt, julefilms-agtigt, ikke?
Det er så en af de kaniner, der kan sparke ganske hårdt, hvis ikke man passer lidt på…
Forleden (lige omkring 1. november) satte jeg to hjemmelavede julelikører til at trække.
De skal begge stå i minimum to uger, men gerne fire – og endnu bedre seks uger. Om de kommer til at smage godt, aner jeg ikke, for de er helt nye i mit julerepertoire, men jeg nærer en næsegrus beundring for manden bag opskrifterne, nemlig Nigel Slater, der har skrevet min yndlings julekogebog “The Christmas Chronicals”.
Jeg skynder mig lige at skrive, at jeg IKKE serverede den hvide gløgg med romflødeskum.
Ikke fordi det ikke lyder godt, men fordi det var velkomstdrinken til canasta-klubbens julefrokost 2019, og så syntes jeg ikke lige, at flødeskum hørte hjemme der.
“Skriver du kun om noget med alkohol i?” spurgte en af mine veninder forleden.
Det benægtede jeg naturligvis – det er en tilfældighed, at de seneste par opdateringer her har handlet om alkohol. Det var fordi jeg var forkølet og afprøvede toddi’er. Nemlig.
Men nu kommer der så alligevel endnu et indlæg om noget alkoholisk. Ja sorry – jeg kunne bare ikke lade være…