Jeg bagte de her lørdag formiddag, som gæsterne skulle komme klokken 16.30 – og jeg var pavestolt. De var faktisk overhovedet ikke nemme at lave, men jeg syntes, de lykkedes SÅ godt.
Jeg var så tilfreds med mig selv, at jeg satte dem i et højt glas på bordet, lige så snart de var kølet af – og gik og beundrede dem i løbet af dagen. Den slags hybris har det med at udløse nemesis.
Denne opskrift faldt jeg over i et katalog fra Netto – og den viste sig at være virkelig god. Pigerne fra canastaklubben vendte i hvert fald tommelfingeren opad.
Jeg kunne simpelt hen ikke stå for navnet på den her. Og med tanke på, hvor hårdt et muldyr – eller et æsel – kan sparke bagud, kan jeg sige, at denne drink nummer to til canastaklubbens julefest langt fra var lige så uskyldig som drink nummer et.
Da jeg i september – tror jeg det var – første gang begyndte at tænke på årets julefrokost med canastaklubben, var det mit faste fortsæt at lave et rigtigt cocktailparty med mange drinks.