Endelig kom sommeren til Danmark! Nå ja, vi havde faktisk 12 rigtigt gode dage i starten af juni, men det var lige før, man helt havde glemt det efter godt fire ugers regn, blæst og 13-15 grader.
Nu er der så 23-25 grader, smålummert og regnfrit (dog ikke skyfrit). Og på sådan en dag, er det rigtigt godt med forfriskende dessert. Sådan en er mangosuppen her.
En mojito er en meget frisk og læskende lime- og romcocktail, som man anser for at være Cubas nationaldrink.
Nogle mener at drinken stammer helt tilbage fra 1580’erne og den opdagelsesrejsende sir Francis Drake, mens andre mener, at vi skal frem til 1800-tallets slaveplantager. Under alle omstændigheder er man ret enige om, at Ernest Hemmingway elskede mojito og daiquiri. Han skrev på væggen i baren/spisestedet La Bodeguita del Medio: “My mojito in La Bodeguita, My daiquiri in El Floridita”.
Jeg har været begge steder – La Bodeguita var fyldt med turister som mig, der skulle have en Hemmingway-mojito. La Bodeguita var til gengæld et særdeles elegant sted med fantastisk mad. Deres daiquiri var så potent, at jeg heldigvis husker maden (jeg fik hummer!), men ikke meget mere – men der findes billeder, der beviser, at jeg dansede den aften, hvilket er fuldstændig uhørt for mig! 🙂
Egentlig kan jeg nu også meget bedre lide mojito end daiquiri.
Mojito har et relativt lavt alkoholindhold, fordi glasset er fyldt med isterninger, limesaft og danskvand – men lad dig ikke snyde; du får altså alkohol, så nej, du kan ikke lige sætte dig til bilrattet efter et par stykker af dem her.
Den er populær blandt andre end cubanere og pirater på de syv verdenshave – mojito er blevet en yndet sommerdrink for mange, den perfekte sundowner, hvis man da ikke er til gin og dermed Tom Collins eller en god, gammeldags G&T.
Egentlig skal du bruge en “støder”, sådan en langskaftet dims, som bartendere har (gerne med pigge/knopper på undersiden) til at støde limefrugten og myntebladene for at frigøre smagstofferne i dem. Men du kan nu godt klar dig med en langskaftet ske og lidt armkræfter.
(1 drink)
10 friske mynteblade
0,5 lime, skåret i 4 både
2 spsk hvidt sukker (jeg bruger rørsukker) – måske mere efter smag
isterninger
40 ml hvid rom
danskvand med brus
Kom mynteblade og 1 limebåd i et robust højt glas og brug en støder (eller en ske) til at knuse/støde lime og mynteblade for at frigøre mynteolie og limesaft.
Tilsæt 2 limebåde mere samt sukkeret, og knus/stød igen for at få limesaften ud.
Fyld nu glasset næsten helt op med isterninger.
Hæld rommen over isterningerne og fyld glasset op med danskvand.
Rør, smag og tilsæt eventuelt mere sukker.
Pynt glasset med den sidste limebåd.
(opskriften er oprindeligt fra netsitet allrecipes.com)
Så havde Kvickly endelig både friske muslinger og limefruger 🙂
Så jeg fik lavet min grønne karry, inden det i næste uge (hurra-hurra) bliver så varmt, at jeg ikke gider stå ved et komfur og derfor mest spiser salater. For jeg holder godt nok ikke op med at være sulten, bare fordi det er varmt – men det, jeg har lyst til, ændrer sig.
Karryen her kunne godt være stærkere, synes jeg. Men ellers er den top-lækker. Hvis man gerne vil have den stærkere, skal man enten komme flere grønne chilier i eller lade være være med at udkerne den ene, der står i opskriften.
Der er dejlig meget væde, og det smager skønt med risen, der er i særklasse lækker.
(4 personer)
1 kilo blåmuslinger, vaskede og skrubbede fri for urenheder (se note 1)
1 bundter koriander, det ene gemmes til servering
2 fed hvidløg
2 centimeter frisk ingefær
1 stængel citrongræs, den nederste bløde del (se note 2)
1 grøn chili (eller flere efter behag)
1 lille bundt forårsløg
2 spsk sukker
2 spsk fishsauce (orignalopskriften siger 0,5 dl, det synes jeg er ALT for meget)
1 dåse (400 ml) kokosmælk (helst den fuldfede slags)
2 limefrugter
1 squash i skiver
2 dl basmatiris
1 dl kokosmælk
0,5 tsk havsalt
2 limeblade (se note 3)
1 stængel citrongræs (se note 2)
Frisk koriander
Limebåde
Kokosris: Skyl risen grundigt under rindende vand indtil vandet er klart. Bring risen i kog med 2 dl vand, kokosmælk, salt, limeblade og citrongræs. Lad det simre i 10 minutter under låg. Sluk for blusset og lad risen stå yderligere 10-15 minutter med låg på.
Karrymuslinger: Anbring de rengjorte muslinger i en gryde og hæld 2 dl vand over. Damp muslingerne under låg i fem minutter. Sæt dem til side.
Blend koriander, hvidløg, ingefær, citrongræs, chili, forårsløg, sukker, fiskesauce og kokosmælk sammen til en grøn sauce.
Kog saucen op og smag til med limesaft og salt.
Skær squashen i tynde skiver på skrå og tilsæt til saucen sammen med muslingerne og muslingernes kogevand. Lad retten koge op og simre et minuts tid, så muslingerne bliver varme.
Server mulingerne sammen med friskhakket koriander, limebåde og kokosris.
Note 1: Som altid; lad være med at være nærig, når det gælder skalddyr. Smid ud med hård hånd – dem, der ikke lukker sig, når man banker dem let mod kanten af vasken, og dem der har fået skader under transporter (knust skal). Og når muslingerne er dampede, smider man dem ud, der ikke åbnede sig i dampen. Jeg ved af bitter erfaring (jeg var teenager), at man kan blive noget så ubehageligt syg af dårlige muslinger.
Note 2: Man skærer en skive af citrongræsstænglen nederst, så det er lettere at pille de yderste, stive blade af. Når man kommer ind til den blødere del, stopper man med at pille og smide væk 🙂
Note 3: Kaffir limeblade kan købes i større supermarkeder. De tørrede blade står i poser på hylderne sammen med de øvrige asiatiske varer. Hvis ikke du kan finde dem, kan du i nødstilfælde bruge skallen af usprøjtede limefrugter i stedet.
(Opskriften er fra magasiner Mad&Venner, nummer 127, 2015)
Jeg kan mægtig godt lide wokmad, fordi grøntsager forbliver sprøde og bevarer så meget smag.
Denne wokret er supernem og hurtig at lave – når først man har al hakke, snitte, pille-arbejdet overstået altså!
Men det er det værd.
Begynd med at lave lime-myntecremen. Så kan den stå og trække smag, mens du piller rejer og hakker og snitter grøntsager og krydderier.
Opskriften er i øvrigt forholdsvis kaloriefattig. Hvis man holder sig til mængdeangivelserne (det gør jeg så ikke – jeg bruger mere olie til at stege i) indeholder en portion cirka 500 kalorier.
Vær opmærksom på at nedenstående er en opskrift til 1 person. Du må gange op, hvis du skal lave til flere.
(1 person)
170 gram bæredygtige tigerrejer (se note 1)
1 rød chili
2 skiver frisk ingefær (se note 2)
2 fed hvidløg
1 stilk citrongræs (se note 3)
50 gram gulerødder
50 gram sukkerærter
50 gram forårsløg
50 gram bladselleri
1 tsk olie til stegning (jeg bruger mere)
1 kaffir limeblad (se note 4)
2 spsk soya
lidt citronsaft
lidt fishsauce (kan udelades – så bruger du lidt salt i stedet)
peber
15 gram cashewnødder
15 gram mayonnaise
30 gram græsk yoghurt
2 spsk finthakket mynte
reven skal og saft af 1/2 økologisk lime
lidt sukker eller honning (orignalopskriften foreslår sødemiddel, men det bruger jeg aldrig)
salt og peber
Rør en creme af mayonnaise, yoghurt, finthakket mynte, reve limeskal og -saft. Samg til med lidt sukker eller honning og salt og peber. Sæt til side og lad den trække smag – ikke i køleskabet med mindre du laver den i meget god tid.
Pil de optøede rejer, men lad halen sidde på (den er god at holde i, når man skal spise dem, og det ser også pænt ud) og læg et snit med en lille skarp kniv ned langs den sorte streng, du kan se i hele rejens længde. Det er dens tarm. Nu kan du let fjerne den med kniven.
Hak chili, ingefær, hvidløg og citrongræs helt fint. Del alle grøntsager i passende, lidt store stykker.
Varm en wok eller en stor dyb pande godt op med fedtstoffet.
Start med at stege de findelte krydderier først (altså chili, hvidlæg, ingefær og citrongræs). Kom så rejer, grøntsager og limeblad ved og steg 2-4 minutter ved høj varme. Smag til med soya, citronsaft, fishsauce, peber og tilsæt cashewnødder.
Server wokretten med cremen til.
NB: Hvis du ganger opskriften op, er det en god idé at lave max to portioner af gangen. Når man steger en meget stor portion i en wok, sker der det, at det snarere koger end steger, og det er ikke ønskværdigt.
Note 1: Nej, nej, jeg skal nok lade være med skrive igen-igen, at man skal sørge for at købe bæredygtige rejer. Men husk nu at fjerne skal og den sorte streng, inden de ryger på panden (se teksten ovenfor).
Note 2: Jeg synes “to skiver ingefær” er et meget løst mål. Ingefærknolde kan jo være 1,5 centimeter brede – eller 10 centimeter! En skive er ikke bare en skive. Så jeg vil snarere sige “en klump ingefær på samme størrelse som en halv valnød” 🙂
Note 3: Skær en skive af forneden, hvor citrongræsstænglen hænger sammen. Fjern de yderste, stive blade. Når stænglen er mere bøjelig, skærer du også den øverste del væk. Brug kun det hvide og en smule af det lysegrønne. Skær det i tynde skiver.
Note 4: Kaffir limeblade smager ikke overraskende af lime 🙂 Derfor kan du godt erstatte det med revet limeskal. Bladene kan du købe i poser i større supermarkeder. Jeg har mine fra Kvickly. De er ikke voldsomt dyrere og har lang holdbarhed. Man bruger dem som laurbærblade – de koger/steger med, men man spiser dem ikke.
(opskriften er fra Vægtkonsulenternes “Middage” af Inge Kauffeldt og Helle Kleist, 2010)
