Tiden nærmer sig for 2016s julefrokost for canastaklubben.
Jeg kan godt gå og småglæde mig til den eftermiddag/aften det meste af et år 🙂 Dels er der det ualmindeligt gode selskab af fem af de kvinder, jeg holder allermest af (når jeg tæller på fingre, mangler der seks stykker mere, så er alle de dejligste veninder/søster der – måske skulle jeg engang lave den helt store julefrokost?) og dels elsker jeg at have “frie hænder” til at vælge et tema og en række retter, som jeg skal lave.
Den anden tærte, jeg lavede til februar-middagen for forsinket at fejre min fødselsdag her i 2016, var en tærte med høje sider og masser af fyld.
Og den syntes jeg var ekstremt vellykket 🙂
“Det er det bedste, du har lavet indtil nu,” sagde kollega Stine (det er hende, der har glutenallergi), da jeg forleden serverede en glutenfri tærte med svampe, ricotta og karamelliserede løg.
Det er så koldt udenfor nu, at jeg hele tiden kommer i tanke om “vintermad”. Det synes jeg i hvert fald, at denne lidt tunge, men lækre tærte er.
Nu står det godt nok “små, kogte kartofler” i opskriften, hvilket selvfølgelig antyder noget sommerligt, men jeg kunne altså ikke finde på at bruge nye kartofler til en tærte. Til gengæld bliver den her god med lidt melede vinterkartofler, og det ved jeg er rigtigt, for jeg lavede den to gange sidste vinter, og min eneste bemærkning med kuglepen i margin af opskriften er “bedst med melede kartofler, der suger til sig”, såeh… 🙂