Tag-arkiv: pinjekerner

Salat med bagte peberfrugter

peberfrugtsalat
Salat med bagte peberfrugter.

Den her salat kan alle lide.

Jeg har i hvert fald aldrig mødt nogen, der ikke kunne. Og den kan sættes til både fisk, hakkebøffer, steaks eller kylling – eller spises til en vegetarhovedret. Den er MEGET anvendelig.

Og så er den smuk. Det hører ellers ikke til blandt mine spidskompetencer at arrangere mad smukt. Det er først noget, jeg er begyndt at tænke på, da jeg startede denne blog og skulle fotografere maden.

Læs videre Salat med bagte peberfrugter

Krydret kylling med mandler og pinjekerner

Kylling med mandler
En syrisk ret – når man først har kogt kyllingen, er den superhurtigt lavet.

I aftes, da Kommunalvalget 2013 blev afviklet og rullede over tv-skærmen, computer-skærmene og i æteren, tænkte jeg, at jeg ville lave noget nemt, så jeg kunne følge med ret hurtigt.

Men det blev ved tanken. Retten VAR godt nok nem, men jeg gik og smølede med det, blev forsinket, fik ringet sent til min far – og inden jeg fik set mig om, var klokken blevet 21, og jeg havde meget lidt lyst til at høre, hvordan det gik med valget på Lolland, Nordsjælland eller for den sags skyld Vejle. Det eneste, jeg var interesseret i, var det helt lokale kommunalvalg her i byen.

Læs videre Krydret kylling med mandler og pinjekerner

Vegetarlasagne – når du har god tid (4 opskrifter på lasagne)

butternutlasagne
Butternut, spinat og ricotta-lasagne. Det smukke vinkrus er lavet af Helle Gyldenberg, der – i hvert fald sidst jeg talte med hende for halvandet års tid siden – har Butik2 i Søndervig.

Lad det være sagt med det samme – det her er ikke en opskrift, du sådan lige smækker sammen, når du kommer træt hjem og hurtigt skal affodre hele familien. Lasagnen her er både tids- og arbejdskrævende. Men ikke svær.

Fra jeg startede og til jeg stod med den færdige lasagne, der havde hvilet i 10 minutter, så den kunne “sætte sig”, gik der to timer og 20 minutter. Måske kunne jeg have sparet 15 minutter på at være med økonomisk med tiden, men så heller ikke mere. Og hvad værre er; den første halvanden times tid er du faktisk travlt optaget af at lave lasagne og kan ikke sådan lige gå og få andre ting fra hånden.

Butternutsquash/ricotta/spinat-lasagnen er altså til en dag, hvor du har god tid og vil nyde at være i køkkenet.

Læs videre Vegetarlasagne – når du har god tid (4 opskrifter på lasagne)