Biscotti skal dyppes i Vin Santo – men en kop kaffe går nu også an 🙂
Jeg er nået til opskrift nummer tre i min jagt på den bedste biscotti-opskrift. Jeg har endnu to mulige, der skal testes!
Denne her resulterer i meget mørke og meget hårde kager. De smager – ifølge flere gæster – fantastisk godt, men kræver rasende gode tænder, hvis ikke man enten dypper dem (helt klassisk) i Vin Santo eller (mere dansk og meget velegnet) i en kop kaffe.
Jeg har flere gange før skrevet, at jeg er vild med halloumi – lidt mærkeligt måske, for meget smager osten jo ikke af. Men det er mere konsistensen, der, især når osten er blevet grillet/ristet udvendig, er så dejlig.
Her er en lækker, sommerlig salat, som kom til anvendelse forleden, fordi jeg havde en halv blok halloumi-type ost, der skulle bruges.
Det er faktisk ikke mig, der har lavet den lækre bulgursalat på billedet. Det er en god bekendt, Frans, der lavede den til en overdådig frokost på hans og vores fælles veninde, Ullas, fødselsdag her i februar.
Og så kom jeg i tanke om, hvilken “revolution” det var, da Sonja Bock og Tina Scheftelowitz allerførste bog, “Suveræne salater”, udkom i 1997.
Da jeg i 1983 startede på Journalisthøjskolen, var det vildeste man kunne købe ud over “God mad, let at lave” – altså bortset fra nogle enkelte gourmetkogebøger, som langt oversteg mine evner og pengepung – Kirsten Kaarups vegetar-kogebøger. Den første, “Vegetariske festmiddage”, var udkommet i 1980, og den næste ,”Vegetarisk køkken”, kom i 1983.
Pasta med broccoli, safran, rosiner og pinjekerner.
Hvis man ellers følger opskriften herunder og beregner den til fire personer, så er den rasende sund. Fedtprocenten er under 30, og fiberindholdet er højt.
Det skred så lidt for mig, for dels havde jeg ikke fuldkornspasta i huset (det plejer jeg ellers, fordi jeg godt kan lide det), og dels spiser jeg altså en tredjedel af den her portion selv. Så jeg får mere end de angivede 1532 KJ per portion.
Nå pyt – jeg skulle have brugt en rest broccoli, jeg havde liggende, og resten af ingredienserne havde jeg også, det var billig mad for mig – og ikke mindst hurtigt at lave.