Tag-arkiv: prosecco

Aperol Cheesecake

Kagen smager dejligt friskt – men er fyldt med kalorier…

For nogle måneder siden – under al det her corona-shit – sendte veninde Jette mig denne opskrift, som er fra Bo Bedre. ”Var det ikke noget?” spurgte hun.

Jeg var godt i gang med at fordrive lockdown-tiden med at teste forskellige kager – og Jette og jeg har noget med Aperol.

I maj 2013 var vi til Douzelagemøde i vores italienske samarbejdsby, smukke Bellagio (efter en noget nervepirrende omgang bjergkørsel i lejebil fra Bergamo) – og vi lagde straks mærke til, at mange mennesker på caféerne sad med en stærkt orangefarvet drink ud på eftermiddagen.

Det måtte vi da også prøve – og så faldt vi fuldstændig for Aperol Spritz. Så meget at vi vel hjemme igen introducerede den for canastaklubben, der også var begejstrede.

Læs videre Aperol Cheesecake

Om drinks, cocktails og sundowners

Det var fantastisk at sidde på Manhattan sammen med mine to gamle veninder, Sørine og Ulla, og drikke netop Manhattan’s, mens vi så ud over byens lys fra den roterende bar på 48. etage i Hotel Marriott.

Og det var dejligt at sidde i italienske Bellagio ved Como-søen med veninde Jette og sippe den smukt gyldne Spritz, der blandt er lavet på Aperol og prosecco.

Lige som det altid er hyggeligt at være i selskab med Ulla H, der har boet i Afrika, og som mener at den eneste ægte sundowner er en G&T.

Men…

Hvis jeg skal være helt ærlig, så er mine favoritter noget helt andet.

Læs videre Om drinks, cocktails og sundowners