Kort før jul opdagede jeg hos slagteren, at de havde et gratis magasin, We Meat (haha), med en opskrift på leverpostej.
Jeg havde aldrig prøvet selv at lave leverpostej før. Det vildeste har været, når jeg har købt en ikke-bagt postej hos slagteren og så har bagt den til julefrokost. Dejlig duft i huset – og lun leverpostej er næsten altid et hit.
Sidder her med en yndlingsdrik på den foreløbig sidste sommeraften i juli 2015 (DMI siger i hvert fald 16-18 grader og småregn i den kommende tid), nemlig retsina.
Der er mange, som mener, at retsina kun smager godt i Grækenland. Jeg er helt uenig. Iskold – og hvis retsinaen er af god kvalitet – er det en dejlig sommerdrik.
Retsina går for eksempel rigtigt godt til denne tærte, som ikke er græsk, men dog en Middelhavsting. Den er hurtig, nem og meget velsmagende.
For mig er det her fastfood. Det er et måltid til når jeg ikke rigtigt gider lave mad, men er sulten.
Der er cirka 10 minutters arbejde og 25 minutters venten, mens tærten er i ovnen – det er det. Så det er nemt, meget lidt arbejdskrævende og forholdsvis hurtigt.
I 2005 havde jeg endnu det fedeste job, jeg nogensinde har haft; over en cirka to-årig periode, arbejde jeg nemlig delvist for Midtjyske Mediers lørdagstillæg FRI, som dengang såvel som nu bliver bestyret af Henrik Sejerkilde, den eneste journalist, der har totalt carte blanche til at rette, ændre og slette i mine artikler. Det bliver de nemlig altid bedre af. Han er bare så hamrende dygtig – og selv umanerligt velskrivende i sin ugentlige klumme.
I kølvandet på et krav om besparelser blev jeg imidlertid flyttet fuldtids tilbage på Dagbladet, og Henrik blev ladt alene tilbage med sit lørdagstillæg – dog med ret til at bruge Berlingske Tidendes flotte feature-artikler. Men det var altså slut med (for mit vedkommende) at rejse til København fem-seks gange om året og bruge fire dage hver gang på at lave 4-6 store interviews, der skulle bære de næste ugers lørdags-tillæg.