Nej, det ligner bestemt ikke en million, men der er få ting, der er så “hyggelige” at spise – det, amerikanerne kalder comfort food – som bagt pasta.
Sådan en skålfuld pastaskruer med tomatsovs og en ordentlig omgang ost, der har været en tur i ovnen, er lige præcis det, man har brug for ind imellem. Jeg har i hvert fald – især når den mørke tid er over os, og det regner og blæser udenfor. En af mine veninder kalder det “tv-mad”, fordi man kan tage det med ind i sofaen i en dyb morgenmadsskål og spise det, mens man ser tv 😉