Bulgursalat – her med opskriftens forslag om broccoli. Men den kan laves med mange andre grøntsager. Faktisk lige hvad du har….
Denne her “salat” har jeg lavet adskillige gange, siden jeg købte Samvirkes opskriftsbog “Korn” for et par år siden. Den eneste opskrift fra bogen, der kan konkurrere i popularitet i mit køkken, er “cremet byg med porrer”. Det er mere en vinterting, men den skal jeg nok få skrevet ind også på et tidspunkt…
Det smarte ved bulgursalaten (ikke den med byg) er, at man kan bruge de grøntsager, man lige har. Opskriften foreslår agurk og broccoli, men sidste gang brugte jeg for eksempel en rest asparges og noget squash – og det var supergodt.
God som tilbehør til lam, pølser, kylling, svinekam…men også som sig selv til vegetarer.
Tabouleh er en mellemøstlig bulgur-salat, der stammer fra Libanon, Syrien og Jordan-området. Der er variationer (i Libanon bruger man for eksempel flere urter end bulgur, så salaten bliver meget grøn), men i det store og hele er det “same same but different” – en vegetarret eller (i Vesten) et elsket tilbehør til kød.
I Mellemøsten indgår tabouleh traditionelt i mezze, som er en stribe små “forretter”, der serveres sammen, for eksempel også hummus, oliven, pitabrød, falafel o.s.v. I øvrigt hedder det mezé i Grækenland, Cypern og på Balkan – igen same, same but different, altså en gruppe småretter, men lidt anderledes end de mellemøstlige.
Nå, tilbage til tabouleh. Der er en mere traditionel opskrift andetsteds her på bloggen. Denne er en sommerversion, hvor tomater i tern er erstattet af jordbær i tern. Det smager SKØNT! Bare sørg for at det hele har stuetemperatur, når du serverer det – jordbær smager ikke af meget, når de er køleskabskolde.
I originalopskriften ledsager denne jordbærtabouleh en gratineret lammefilet. Lammefilet’en har fået et “låg” bestående af mandler, hvidløg, dild, olie og gedeost. Jeg er sikker på, at det nok skal være lækkert, men jeg havde fået rigeligt med kød i denne uge, så jeg nøjedes med tabouleh, og det er altså nok til mig 🙂
Det smager superdejligt og af sommer.
Jordbærtabouleh
(4 personer som tilbehør)
2,5 dl bulgur
5 dl grøntsagsbouillon
3 skalotteløg, finthakkede
1 dl pistaciekerner, grofthakkede
2 dl bladpersille, grofthakket
1 dl mynte, hakket
3 spsk friskpresset citron
3 spsk god olivenolie
flagesalt
peber (jordbær og peber går rigtigt godt sammen – peber fremhæver jordbærsmagen)
8-10 jordbær i tern
Kog bulguren under låg i bouillon i 10 minutter. Lad den så hvile under låg i 10 minutter – og tag derefter låget af og lad bulguren køle helt af.
Bland bulgur med løg, nødder, urter, citronsaft og olivenolie. Smag til med salt og peber.
Vend jordbærrene i salaten lige inden servering.
Jeg har pyntet med lidt halve jordbær, fordi det ser pænt ud – men ellers er det bedst, hvis jordbærrene er skåret i små tern.
(Opskriften er fra “Madsalater” af Caroline Hofberg, forlaget Legind, 2013)
Hvis man erstatter jordbær med tomater i tern har man en mere eller mindre klassisk tabouleh.
Fyldet bliver så hot, som man nu ønsker det – det afgør mængden af tilsat chili, tabasco og sambal oelek.
Da jeg i dag stod hos boghandleren – jeg skulle købe et fødselsdagskort til min søster – kom en dame ind og spurgte på en kogebog. “Efterårsmad der rusker og rykker” hed den.
Boghandleren havde den ikke hjemme, men kunne godt skaffe den. “Skal du bruge den nu?” spurgte ekspedienten og lød lidt forundret.
“Ja tak” svarede damen med eftertryk.
Og det kan jeg godt forstå. Jeg kender godt nok ikke bogen, men titlen sagde jo det hele. Selv om vi skriver den 18. juni er vejret virkelig som en efterårsdag, og det er bestemt ikke sommermad, man går og fantaserer om. Snarere noget varmende – comfortfood.
Så her til aften – efter jeg havde været i Valgmenighedskirken i forbindelse med mit arbejde for at høre en prøveprædiken – lavede jeg meksikanske enchilladas med et hot fyld af kidneybønner.
Resten af Danmark spiste formentlig stegt flæsk med persillesovs, da der er folketingsvalg i dag. Stegt flæsk passer bestemt også til vejret, og retten er jo siden sidste folketingsvalg blevet kåret til Danmarks Nationalret. Til stor glæde for mange, har jeg ladet mig fortælle.
Det har aldrig været en stor favorit for mig – slet ikke da jeg var barn. Min far ville helst have den stegte flæsk med løgsovs, som var nogenlunde det værste, nogen kunne servere for mig. Det er det stadig. Så er persillesovsen lysår bedre. Og hvis flæsket er sprødstegt, er det OK, synes jeg. Men altså ikke noget, jeg sådan selv laver.
Retten er aldeles passende en ruskende efterårsaften – eller en møgkold juni-ditto…
Enchiladas med kidneybønner
(1 person)
1 portion tomatsalsa (se opskrift nedenfor)
100 gram reven gulerod
100 gram kidneybønner (fra dåse)
1 tsk sambal oelek (chilipasta – kan købes i større supermarkeder)
1 tsk kakaopulver (se note 1)
2 tortillaer
25-35 gram revet ost
Frisk koriander (til servering)
Græsk yoghurt (til servering)
Tænd ovnen på 200 grader. Kom tomatsalsaen i en lille gryde sammen med gulerødder og kidneybønner (drænet for væde og skyllet).
Varm igennem og lad det simre i 10 minutter.
Smag til med sambal oelek og kakaopulver.
Læg tortillaerne fladt, fordel fyldet mellem dem og rul dem sammen. Læg dem i et ovnfast fad og drys osten over.
Sæt dem i ovnen i cirka 10-12 minutter eller til osten er smeltet og gylden.
Server med koriander, græsk yoghurt og eventuelt en grøn salat til.
Note 1: Ikke sådan noget Nestle, man laver kold kakaodrik af, men rigtig kakaopulver, som man laver varm kakao af. Mørk chokolade bruges meget i meksikansk madlavning – her vælger man så kakaopulverløsningen. Det gør ikke maden sød, men giver smagen dybde.
Tomatsalsa
25 gram skalotteløg
1 fed hvidløg
2 grønne chilier eller 1 rød (jeg bruger den røde, lidt stærkere variant)
olie til stegning
125 gram hakkede tomater fra dåse
1 tsk limesaft
1 spsk vineddike
1 spsk honning
lidt tabascosauce (efter smag – det er stærkt)
salt og peber
Hak skalotteløg, hvidløg og chili. Varm en lille gryde op med olie og steg løg, hvidløg og chili i et par minutter.
Kom tomater ved og lad det simre i 10 minutter.
Smag til med limesaft, vineddike, honning, tabasco, salt og peber.
Salsa’en kan bruges varm eller kold. Kan gemmes i et skoldet syltetøjsglas i køleskabet i op til en uge.
(opskriften er oprindeligt fra Vægtkonsulenternes “Supersund Fastfood” af Inge Kauffeldt og Helle Kleist fra 2012. Men jeg har ændret på mængder og også lidt på ingredienser, så det kan næppe kaldes slankemad mere)
I originalopskriften serveres enchilada’erne med en grøn salat. Jeg serverer dem med frisk koriander, græsk yoghurt og limebåde.
Jeg fik simpelt hen aldrig taget et foto af den færdige ret, så det eneste billede, jeg har, er et foto af en overfyldt tallerken med lidt af hvert, hvor pastasalaten ses til højre…
Jeg er ret sikker på, at jeg tidligere i denne blog har skrevet, at jeg elsker Yotam Ottolenghi.
Det lyder måske lidt voldsomt, men jo, jeg nærer meget varme følelser for de mænd og kvinder, der både kan levere opskrifter så englene synger og samtidig formår at skrive spændende om mad.
Yotam Ottolenghi er bestemt én af dem.
Han er så også så hip, at de kendte mad-ører i Danmark stimlede sammen for at få taget selfies med ham, da han var i Danmark – det var i 2014, mener jeg. Det er jeg knapt så vild med, men pyt…jeg fordyber mig bare i kogebøgerne 🙂
Israelskfødte Yotam Ottolenghi er egentlig Master i filosofi. I 1997 flyttede han til London, dykkede ned i sine mellemøstlige madrødder, åbnede en restaurant og blev fast weekend-madskribent for avisen The Guardian. I dag ejer han en hel kæde af restauranter og butikker – og har udgivet tre kogebøger, hvoraf jeg er den meget lykkelige ejer af de to seneste, “Plenty” (Lindhardt og Ringhof 2013) og “Plenty More” (Lindhardt og Ringhof 2015).
Courgetterne steges i et lag i rigelig olie – men dog ikke så rigeligt som i original-opskriften 🙂
Det handler om vegetarmad – og ikke noget, jeg har set lignende før. Overdådigt, farverigt, originalt og med stærke smagskombinationer.
Sjovt nok er Ottolenghi ikke selv vegetar, men det er altså der, han har sin styrke.
Jeg har pløjet “Plenty” igennem, og der ligger flere af opskrifterne her på bloggen. Jeg har endnu kun nået at prøve to fra den nye kogebog, men jeg har sat 32 gule sedler i den, hvilket betyder at der 32 retter, jeg skal have afprøvet! Så har jeg noget at få sommeren til at gå med 🙂
Pastasalaten her smagte aldeles forrygende. Og den så smuk ud i veninde Elses blå-emaljerede gryde. Men jeg fik aldrig taget et foto af den færdige ret! Det er helt atypisk mig, men må tilskrives den hektiske stemning op til affodring af 30 feststemte gæster 🙂
Så I må nøjes med at tro mig på mit ord.
Ottolenghi anbefaler i øvrigt pastasalaten til picnic.
Veninde Ulla bælger edamamebønner.
Pastasalat med stegte courgetter
(4 personer)
1,5 dl solsikkeolie (se note 1)
3 mellemstore courgetter, skåret i skiver på 0,5 centimeter
1,5 spsk rødvinseddike
100 gram frosne edamamebønner (se note 2)
50 gram basilikumblade, fintstrimlede
15 gram persille
0,75 dl olivenolie
250 gram kort pasta (skruer, penne etc)
revet skal af 1 usprøjtet citron
1,5 spsk små kapers
200 gram bøffelmozzarella, delt i mindre stykker med fingrene (se note 3)
salt og sort peber
Varm solsikkeolien op i en stor pande. Steg courgetteskiverne i hold (de skal ligge i ét lag) i 3 minutter på hver side eller til de er svagt gyldne. Vend dem kun en enkelt gang undervejs. Lad de færdige courgetter dryppe af i et dørslag. Kom dem derefter i en skål, hæld vineddiken over, vend forsigtigt rundt (med en stor ske eller med fingrene – det er nemt at komme til at ødelægge de bløde courgetter) og stil dem til side.
Blancher soyabønnerne i kogende vand i tre minutter (hele bønnen med skal). Hæld vandet fra, skyld dem under den kolde hane, bælg dem (altså; pil bønnerne ud af skallen/bælgen) og lad bønnerne dryppe af.
Kom halvdelen af basilikummen, al persillen og olivenolien i en lille foodprocessor eller minihakker og krydr med lidt salt og peber. Blend det til en glat, lind puré.
Kog pastaen i saltet vand efter anvisningen på pakken, til den er al dente. Hæld vandet fra, skyl pastaen under den kolde hane, og lad den dryppe helt af.
Læg i en skål. Hæld eventuel overskydende rødvinseddike fra courgetterne og bland dem med pastaen. Tilsæt soyabønner, basilikumpuréen, citronskal, kapers og mozzarella.
Vend det hele forsigtigt sammen og smag til sidst til med rigelige mængder salt og peber.
Vend resten af basilikumbladene i lige inden servering.
Note 1: Yotam Ottolenghi er MEGET glad for olie. Så glad at flere af hans retter ville sejle i olie, hvis ikke jeg trak noget fra. Jeg gangede denne opskrift op med 3 (fordi jeg lavede mad til så mange) og brugte alligevel kun 1 dl rapsolie til de mange courgetter. Så 1,5 dl er i overkanten til 4 personers opskriften.
Note 2: Edamame-bønner er sojabønner, som er blevet små-trendy herhjemme over de senere år. De er smukke at se på og smager glimrende. Man kan ofte finde dem som frostvarer i Kvickly og Fakta.
Note 3: Her i byen er det ikke altid, man kan finde bøffelmozzarella, og så må man jo nøjes med den almindelige. Men hvis du kan finde den, så køb den. Den er lysår mere velsmagende end den af komælk. Vi fandt vores i Meny i Aarup på Fyn. De havde den i bøtter á la dem, der indeholder creme fraiche, og hvor mozzarellakuglerne var små. Det var smart. Så skulle vi kun dele hver kugle i to stykker.
(Opskriften er fra “Plenty More” – den ER på dansk, trods den engelske titel – af Yotam Ottolenghi, forlaget Lindhardt og Ringhof, 2015)
Buffet, hvor man måske kan ane pastasalaten i en stor blå gryde langt nede af bordet…
