Når noget mad mislykkedes for min mor (og det var ikke ret tit), havde hun altid en undskyldning klar. Det var panden, der var noget i vejen med. Eller den dumme, gamle ovn. Eller noget tredje. Alt andet end hende selv.
Det er et godt princip, synes jeg 🙂 Så derfor er jeg overbevist om, at når mine parmesanbagte spidskål ikke ser helt så fantastiske ud, som de plejer, så er det min fars skyld!
Jeg elsker auberginer, så det er ikke så mærkeligt, at ”auberginesalat” hører til blandt mine absolutte favorit-dip. Hvorfor det bliver kaldt en salat – også på engelsk – ved jeg ærlig talt ikke, for det er (afhængigt af, hvor meget man blender) enten en glat dipsauce eller en lidt grovere mos. Ikke en salat.
Et godt vegetar-måltid, men næppe det mest fedtfattige, man kan finde 🙂
Der findes formentlig lige så mange opskrifter på falafel, som der er husmødre og gadekøkkener i Mellemøsten.
Jeg har smagt min del af falafel, fordi jeg synes det smager dejligt, og mener at denne opskrift er den bedste, jeg selv har testet. Jeg har efterhånden lavet falafel efter den mange gange, og de mislykkes aldrig. Jeg laver altid halv portion, og så er der til to dage.
I rå tilstand er auberginen umådelig smuk. Ikke mindst her i min gode veninde Marias drivhus.
På kontoret på den anden side af gangen fra mit sidder der fire muntre unge kvinder – Helle, Camilla, Karina og Sanne. En gang imellem har jeg svært ved at huske, at jeg har været så ung – og at jeg har været så aktiv og med så meget lyst på arrangementer, fester, koncerter og andet godt.
Men det, jeg er mest imponeret over, er, at de næsten altid har frokost med. Og det er ikke to kedelige klap-sammen med leverpostej. Hvis ikke det er delikate rester fra aftenen før, er det masser af ting i forskellige boxe, der skal varmes, arrangeres og hvad-har-vi-her. Hvis jeg overhovedet spiser frokost, er det noget, jeg henter på Statoil overfor! Nej, godt nok ikke grillmad, men deres sandwich og håndmadder er nogenlunde lige så kedelige, bare ikke lige så fedende.
I dag havde Camilla fyldte auberginer med til frokost. Og fortalte mig i vores fælles te-køkken (jeg bruger det kun til at hente vand til min kaffe – jeg er så krukket, at jeg ikke kan drikke den kaffe, de andre henter i den store automat i kantinen) at hun elsker auberginer, bare de er helt gennem-tilberedte og bløde.