Det ser måske ikke så fantastisk ud – billedet er hurtigt taget juleaften – men det SMAGER fantastisk 🙂
I november-december 2021 var jeg i Bruxelles. Trods corona-pandemi, mundbindskrav og at jeg ikke havde fået mit tredje stik endnu, nød jeg det – indtil hjemrejsen. Det skulle vise sig, at jeg – blandt andet på grund af pludseligt vintervejr i Danmark – fik en masse ventetid på rejsen Bruxelles-København-Vejle-Holstebro.
Ja, det er en helt enorm portion, men til min overraskelse fik jeg faktisk spist 3/4. Det er ikke tung mad. Næste gang vil jeg dog reducere mængden af kål….
Egentlig prøvede jeg bare opskriften, fordi jeg der først i januar var kørt decideret sur i julemad og tunge gryderetter. Og så viste det sig, at retten var så god og velsmagende, at jeg må have opskriften på her på bloggen, så jeg ikke glemmer den.
Det rigtige tilbehør er faktisk rødfisk – det fik jeg dagen før. men glemte at fotografere 🙂
Man skal se bort fra pølsen på tallerken på billedet 🙂 Det er en af slagterens gode kålpølser, og den går skam rigtigt godt som vintermad til den lune grønkålssalat. Men pølsen er dog ikke det rigtige tilbehør.
Sådan ser Nigel Slaters paté ud….som jeg lavede med dadler i stedet for svesker, uden overhovedet at tænke over det, før jeg skulle skrive opskriften ind her!
Som vist nok nævnt mange gange før, så er jeg ret vild med madskribenten Nigel Slater.
Den 62-årige engelske Nigel Slater har skrevet for magasinet Marie Calire, men er mest kendt som stor bidragyder til Observer Food Monthly – og for sin biografi om sin besyndelige opvækst, hvor mad blev en slags erstatning for manglende kærlighed fra faderen og stedmoderen.
Nå, jeg er især vild med hans The Christmas Chronicles, og det er der, jeg har fundet denne opskrift på en pate, der fik mit mundvand til at løbe, da jeg læste den.