“Har du en ide til, hvad vi kan servere som hovedret?” spurgte min veninde i en mail op til Lillenytårsaften. Vi tre kvinder skulle stå for hovedretten, mens mændene tog sig af forret, dessert og boblevand.
Men nej, mit hoved var tomt for ideer. Vi har tidligere blandt andet fået beuf bourgogne, culotte med ovnstegte rodfrugter, rådyrkølle og coq au vin. Så det skulle gerne være noget andet. Men jeg var blank.
Lillenytårsaften, altså den 30. december, er gået hen og blevet en festtradition for seks gamle venner og mig. Denne gang (altså 30. december 2016) diskuterede vi, hvor længe vi egentlig havde gjort det, og nåede frem til, at det i 2017 faktisk vil være 10. gang, vi mødes på denne dato.
Jeg må med det samme krybe til korset og erkende, at jeg ikke aner, hvordan man skal kunne lave fuglerederne, hvis ikke man har sådan et gammeldags fuglerede-jern, som jeg har…
Jeg er vist kommet ind i en stime af “mad fra dengang, jeg var barn”. Noget af det er mad, som jeg ikke har fået, siden min farmor døde for 30 år siden – som for eksempel de hjemmelavede kød og melboller til oksekødssuppen forleden. Andre ting er noget, jeg ikke har fået siden min mor døde for seks år siden – som for eksempel æbleflæsk på rugbrød.