De smager vanvittigt godt, men knækker nemt – så sørg for servietter nok 🙂
Jeg står ikke og laver større måltider mad hver dag, uanset hvordan det så ellers måtte se ud, når man tager et kig på bloggen her.
For det første laver jeg næsten altid til to dage, så dag nummer to bare er den nemme opvarmning.
For det andet har jeg – lige som de fleste andre mennesker – dage, hvor jeg springer over det meget lave gærde og enten spiser mellemmadder eller en skål müsli med mælk.
Og så er der dagene, hvor jeg laver min form for fastfood – mad, der stort set ikke kræver hverken opskrift eller tid. Nedenstående er én af dem, og når jeg alligevel skriver den ind, er det fordi jeg selv har sjusset mig frem til den mexicanske krydderi-blanding, og den er god nok til, at jeg gerne vil kunne huske den.
Min søsters flotte tærte – den smagte også godt kold. det ved jeg, for jeg fik nemlig et stykke med hjem.
Der er et par ”unøjagtigheder” i overskriften…
For det første er det ikke 100 procent min søster Lenes opfindelse, den tærte. Det er en opskrift, hun har fundet på nettet – men hun har ændret i den, så jeg kalder den hendes 😊
For det andet er det vel ikke specifikt en påsketærte. Men hun lavede den til påskefrokost, og jeg synes, den passer rigtigt godt på et påskebord. Så derfor.
Det her er ikke mine Skipper Skræk-tarteletter – det er min søsters 🙂
Jeg havde ikke noget særligt nært forhold til min mormor.
Vi kom ikke hos dem ret tit, og det var faktisk først, da jeg blev voksen – og især hen mod slutningen af min mormors liv – at hun ringede mig op nogle gange, og vi fik nogle lange snakke, hvor hun fortalte om sit liv.
Så det er ikke voldsomt mange minder, jeg har om hende. Jeg har nogle få ting herhjemme, som jeg mærkeligt nok har fået af hende – min søster har for eksempel aldrig fået noget – et par messingbilleder med scener fra landlig idyl, et tinkrus og en porcelænssnapseflaske, der forestiller en tyk, fordrukken mand.