Min hukommelse er ret elendig.
Det vidner denne blog blandt andet om. Der er opskrifter, jeg har skrevet ind to gange med et par års mellemrum uden at ane, at jeg har gjort det før (nu er jeg begyndt at tjekke først) – ja, der er sågar et eksempel på, at jeg har skrevet den samme opskrift ind to gange med kun fem måneders mellemrum….
Men der er bare ting, man KAN huske, ikke sandt? Uanset hvor mange gule post-it sedler, man så normalt ellers er nødt til at skrive, for at huske selv de mest simple ting.
Jeg kan huske, hvordan vejret var, den dag min mor blev begravet, selvom det er ni år siden, og der ikke blev taget fotos ved den lejlighed. Jeg kan huske, hvad jeg lavede, da Danmark og verden fik besked om Tjernobyl-katastrofen. Jeg kan huske, hvor jeg var på vej hen, da jeg fik at vide, at prinsesse Diana var død. Og jeg kan tydeligt huske mine tanker og følelser, da jeg ”live” så det andet fly flyve ind i Twin Towers i New York.
Og så kan jeg mere eller mindre nøjagtigt huske, hvornår jeg fik opskriften på Olafs torskerogns-frikadeller.
